NEM HR
Frederiksberg

Energisk kontorassistent med lyst til en udfordrende hverdag

Bliv en del af en markedsleder på væksteventyr

Er du passioneret og administrativt stærk, og vil du hjælpe virksomheder af alle størrelser med at navigere i at få offentlige tilskud til deres medarbejdere?

Her bliver du en del af et friskt og ungdommeligt miljø, hvor du er i kontakt med en række kunder hver dag. Du får frie tøjler til at strukturere dine opgaver. Til gengæld sætter vi rammerne for, at du kan udføre en god og nærværende kundeservice.

Velkommen til din nye arbejdsplads

Vi har udviklet fremtidens refusionsportal MinRefusion.dk; en smart og enkel løsning, der automatiserer ansøgning om refusion for sygdom og barsel. Vi søger en ny kollega, der har lyst til at være en del af vores dynamiske og innovative team.

Nem HR og MinRefusion er førende på markedet indenfor refusion og offentlig administration og har siden 2011 hjulpet mere end 9.000 danske virksomheder med ansøgninger, indberetninger, stridsspørgsmål og med at håndtere al kontakt, når de søger offentlige ydelser såsom: Sygedagpenge, sygeforsikring, barselsdagpenge, fleksjob og mm. samt forskellige HR-opgaver såsom ansættelser, opsigelser, rådgivning m.m.

Vi hjælper kunderne, der har deres informationer og services samlet hos os, med alle deres sager i offentligt regi. Og som du kan se her, har vi rigtig glade kunder. Vi er midt i en enorm udvikling – bekræftet af seks Børsen Gazelle-statuetter i træk, og vi ekspanderer fortsat den kommende tid. Med andre ord er der fremtid i jobbet og i takt med den forventede vækst, vil du have rig mulighed for at udvikle dine personlige kompetencer hos os.

Vores dynamiske fællesskab

Du får 12 nye kolleger på kontoret i hjertet af Frederiksberg. Her arbejder vi alle sammen omkring vores fælles mål, så du har rig mulighed for at prikke en kollega på skulderen og bede om hjælp. Atmosfæren er indbydende, sjov og energisk, og vi griner ofte med hinanden mellem opgaverne, ligesom vi ofte hygger med øl og cocktails om fredagen og til nogle af vores sociale arrangementer.

Udover fantastiske kolleger får du:

  • Attraktiv løn efter kvalifikation
  • Pension
  • Sundhedsordning
  • Lækker frokostordning
  • Massageordning
  • Fælles fredagsmorgenmad
  • Fredagsbar med tvangshygge
  • Central placering på Frederiksberg med gode parkeringsmuligheder og tæt på metro
  • En social arbejdsplads med julefrokost, sommerfest og spontane firmaarrangementer – fx Isbadning med saunagus, bowling, skydebane, urban highroping m.m.

Detaljeorienteret kontorassistent med kundetække

Vi forventer ikke, at du i forvejen har kendskab til vores nicheområde. Vi sørger for, at du bliver grundigt onboardet, så du hurtigt kan træde til og køre selvstændigt,

forklarer Martin.

Det er en fordel, hvis:

  • Du er uddannet kontorassistent.
  • Du er vant til at arbejde med IT og kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer – vi lærer dig op i vores eget system.
  • Du besvarer alle dine opkald med et smil, som kunderne kan mærke gennem telefonen.
  • Du er systematisk og får alle detaljer med, så kunderne altid får korrekte udbetalinger.
  • Du taler og skriver dansk fejlfrit.
  • Du må gerne have erfaring med HR, men dette er ikke et krav

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og lad os få en uddybende snak om dine muligheder i Nem HR.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Martin Rasmussen på 3131 8000.

Send din ansøgning med CV via knappen "Ansøg" her på siden snarest muligt. Vi inviterer løbende kandidater til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.