Partneren A/S
Søborg

Erfaren HR-specialist med stærke IT-kundskaber

Vi søger en ny kollega til vores hovedkontor i Søborg.

Har du stærke IT-kundskaber og kommunikationsevner? Er du en type der får tingene gjort? Kan du forstå og tolke overenskomster og vil du trives i en stilling, hvor du skal tage ansvar og har mulighed for at præge dit job?

Stillingen:

Som vores nye HR-specialist får du stor mulighed for at præge jobbet. Du bliver således ansvarlig for at udvikle relevante HR- og uddannelsesprocesser samt implementere potentielle digitale løsninger.

Du bliver medansvarlig for vores HR-system Visma. Du vil få en stor berøringsflade ud i organisationen, og specielt til alle vores serviceledere da du bliver ansvarlig for at sikre alle procedurer samt at de juridiske forhold overholdes ved ansættelse af vores medarbejdere.

I din dagligdag vil du ligeledes have et tæt samarbejde med virksomhedens driftschefer for hele tiden at sikre udvikling og fremdrift inden for dit område.

Arbejdsopgaver:

  • Overordnet ansvarlig for ansættelseskontrakterne
  • Rekrutteringer og stillingsopslag i samarbejde med vores drift samt ledelse
  • Ansvarlig for opsætning i Visma HR-systemet
  • Ansvarlig for opsætning i Addo Signs
  • Tæt dialog med servicelederne og tovholder i forbindelse med at få indrapporteret alle relevante data til ansættelseskontrakterne.
  • Ansvarlig for udarbejdelsen af ansættelseskontrakter (baseret på juridiske godkendte skabeloner)
  • Administrative opgaver vedrørende nyansættelser, fratrædelser, opholds- og arbejdstilladelser osv.
  • Sikre overholdelse af overenskomst (Serviceoverenskomsten)
  • I samarbejde med lønspecialist ansvarlig for korrekt anvendelse af overenskomsten
  • Ansvarlig for uddannelsesprogrammer samt politik
  • Medarbejderhåndbogen samt personalepolitikker
  • Implementering af relevante HR-værktøjer og systemer
  • Implementering samt ansvarlig for diverse udviklingsprojekter indenfor området
  • Sikre overholdelse af certificering Servicenormen under DI
  • Ansvar for mere tværgående processer og dermed projektledelseserfaring
  • Facilitere mindre workshops indenfor e-NPS (Employee Net Promoter Score)
  • Understøtte arbejdsmiljøfremmede tiltag

Hvem er du?

Vi forventer, at du har en relevant teoretisk uddannelse og flere års erfaring fra en lignende stilling.

Du er innovativ og brænder for digitalisering indenfor dit område. Du er udadvendt og trives godt med at tale med mange forskellige typer mennesker. Du er komfortabel med at forstå og tolke overenskomster. Du er en type, der får tingene gjort.

  • Kendskab til Visma HR er en fordel
  • Kendskab til Addo Signs er en fordel
  • Du har stærke IT-kundskaber
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret
  • Du har stærke kommunikations- og samarbejdsevner
  • Du tager ansvar og formår at ”skære igennem” på en diplomatisk måde
  • Du er serviceminded og fleksibel
  • Du udviser troværdighed
  • Du er flydende i dansk både i skrift og tale, og har gode engelske sprogkundskaber

Du tilbydes:

Et spændende og selvstændigt job i en virksomhed med et sundt arbejdsklima og gode kollegaer. Grundig onbording og den nødvendige sparring for at du kan blive en succes i jobbet. Løn efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål, kan du kontakte John Heegaard via email: jh@partneren.dk.

Ansøgning:

Send din ansøgning via linket nedenfor.

Tiltrædelse:

Stillingen skal besættes med rette kandidat.


Om Partneren A/S

Partneren A/S tilbyder professionelle og pålidelige rengøringsløsninger i hele landet indenfor bl.a. kontor, produktionsvirksomheder, ejendomsselskaber, butikker, eventsteder og hoteller.

Virksomheden har hovedkontor i Søborg og kunder i hele landet. Partneren er kendt for at være en kvalitetsbevidst og miljøorienteret virksomhed, hvor personalepleje og teamwork er i højsædet.

Virksomheden har formået at skabe en solid kundeportefølje gennem fokus på kundeservice og høj kvalitet. Hos virksomheden arbejder medarbejdere og ledere sammen mod fælles mål. Desuden er Partneren kendt for at være kvalitetsbevidste og miljøorienteret, og har et kæmpe fokus på personalepleje og teamwork.

Hos Partneren vægtes værdier højt og der er fokus på positive medarbejdere og kundeoplevelser. Kulturen er i den grad stærk.

Partneren tæller i dag 450 engagerede medarbejdere og ikke mindst en solid og interessant kundeportefølje. Du bliver del af et stærkt team, og kommer til at referere direkte til virksomhedens drift og kundedirektør.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.