Nordic Computer A/S
Nørresundby

Vi søger to lagermedarbejdere

Det går stærkt hos Nordic Computer, og vi har derfor brug for to medarbejdere på fuldtid til vores lager på hovedkontoret i Nørresundby. Arbejdstiden er fra 8:30 til 16:30 mandag til torsdag og fra 8:30 til 16:00 fredag.

Trives du i en lagerfunktion, hvor der er mange varer, der skal modtages, plukkes, pakkes og registreres ind på lageret? Kan du også holde et godt overblik, er du skarp til IT, og trives du i et team, hvor man hjælper hinanden? Så er du måske vores nye kollega. Din arbejdsdag er alsidig, da du skal kunne varetage alle lageropgaver for at sikre størst mulig fleksibilitet i afdelingen.

Jobbet

Arbejdsopgaverne er mange og varierer, men vil især omfatte:

  • Korrekt varemodtagelse
  • Plukke og pakke ordrer
  • Udskrive plukkelister, pakkelabels etc.
  • Booking samt klargøring af fragtdokumenter
  • Registrering af varer på lokationer
  • Lageroptælling
  • Daglig kommunikation med både kunder, leverandører og fragtfirmaer
  • Generel oprydning og renholdelse

Faglige kompetencer

  • Du har erfaring fra en lignende stilling
  • Du har truckcertifikat
  • Du har erfaring med brug af ERP system som BC14, NAV, AX etc.
  • Du læser og forstår dansk og er god til at formulere dig
  • Du behersker engelsk på forretningsniveau, både skriftligt og mundtligt
  • Du er kvalitetsbevidst
  • Du er fleksibel og mødestabil
  • Du har en positiv tilgang til dine omgivelser og kan arbejde både selvstændigt og i et team

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer
  • En attraktiv pensionsordning med sundhedsforsikring
  • En flad organisation med korte beslutningsveje
  • Indflydelse og frihed under ansvar
  • En positiv arbejdskultur, hvor der investeres i medarbejderne
  • En aktiv personaleforening

Du vil desuden i samarbejde med dine kolleger medvirke til kontinuerligt at forbedre arbejdsprocesserne på lageret, hvor vi arbejder efter LEAN-princippet.

Hvis ovenstående har fanget din interesse, så send os din ansøgning og C.V. via nedenstående QuickApply-ansøgningsknap. Ansøgninger, som ikke sendes via QuickApply, vil ikke komme i betragtning. Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Team-leder Kasper Madsen på kam@nordiccomputer.com. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.


Om os

Hos Nordic Computer får du en hverdag i en organisation, hvor du er omgivet at dygtige og kompetente kollegaer, der ligesom dig gennem ordentlighed, kvalitet og handlekraft drives af at skabe værdi for kunderne. Nordic Computer fokuserer på at skabe en arbejdsplads, hvor vi er drevet både på et professionelt og personligt plan af ønsket om hele tiden at blive bedre og dygtigere. Vi fokuserer på og understøtter derfor initiativer til kontinuerligt at opkvalificere og forbedre vores medarbejderes kompetencer.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.