TKP BYG A/S
Brabrand

Byggeleder til tømrerentrepriser i enhver størrelse

Byggeleder til tømrerentrepriser i enhver størrelse

Er du mest til mellemstore og komplicerede byggeprojekter? Eller hvad med de små og hurtige? Hos os kan du boltre dig i begge dele, når du arbejder med alt fra tagrenovering til genopbygning ved brandskade.

Her får du alsidighed, når du er med til at udforme tilbuddet, og efterfølgende styrer byggeprojektet godt i hus.

Velkommen til TKP BYG

I Brabrand får du 65 gode kolleger, der hver dag samler trådene, bygger, maler og fuger i hele Danmark. Vi udfører fag- og hovedentrepriser for alt fra forsikringsfirmaer til offentlige og private bygherrer.

Vores fagligheder spænder bredt, og det samme gælder vores interesser; nogle er vilde med ski, imens andre er pjattede med golf.

Alle snakker ordentligt og med respekt for hinandens fagligheder – så vi har et vanvittigt godt samarbejde og en rigtig god stemning i virksomheden.

- Lars Andersen, tømrer og indehaver

Du vinder udbuddet; for derefter at bygge det op

Som byggeleder er du med i hele byggeprojektets livscyklus; fra beregning af tilbuddet, til projektet står færdigt. I processen vil du primært have fokus på erhvervslivet og forsikringsskader. Du får frie hænder, når du i tæt samarbejde med kolleger, kunder og eksterne partnere:

  • beregner og udformer tilbud på baggrund af specifikationer, materialer, udstyr, arbejdstimer, krav osv.
  • styrer projektfaserne med fx ressourceallokering, tidsplanlægning og leverandørkontakt
  • står for kvalitetssikring, budgetstyring og overholdelse af standarder og krav
  • sikrer en åben og klar kommunikation mellem alle interessenter i projektet.

Med sans for den gode handel …

… er det vigtigt for dig at udforme fordelagtige tilbud, der altid giver et godt resultat på bundlinjen. Vi forestiller os, at du har en uddannelse som tømrer, men det vigtigste er, at du har et godt kendskab til byggeriets faser og processer.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • har erfaring med at udforme og beregne tilbud
  • kan holde et igangværende projekt lige så velorganiseret som et Excel-ark
  • trives i en rolle med alsidig kundekontakt og tværfagligt samarbejde.

Klar til at bygge videre på karrieren?

Så send en kort ansøgning og dit CV hurtigst muligt til os på e-mail Lars@tkpbyg.dk. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tømrer og indehaver Lars Andersen på tlf. 2029 0104 eller e-mail lars@tkpbyg.dk.

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig!