Strøm Hansen A/S
Glostrup

Brandtekniker

Vi får flere spændende projekter i hus og søger derfor flere holdspillere til at sikre teknisk tryghed hos danske virksomheder og give vores kunder de bedste løsninger og service. Er du klar til at komme med på rejsen?

Hvad kan du forvente?

Hos Strøm Hansen får du mulighed for at arbejde målrettet med brandsikring, hvor høj faglighed, spændende projekter og kvalitet går hånd i hånd i alle løsninger. Du vil få mulighed for at arbejde med en bred vifte af spændende opgaver, herunder drifts- og vedligeholdelsesopgaver, fejlfinding og udvidelser af brandalarmeringsanlæg såsom ABA, ABV-T og AVA.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet elektriker, eller har lignende el-teknisk baggrund
  • Har kurserne Brand 1 og Brand 2, da dette vil være en stor fordel
  • Har praktisk erfaring med ABA/ABV/AVA
  • Er kvalitetsbevidst, struktureret og proaktiv i din arbejdstilgang
  • Er serviceminded og professionel overfor både kunder og kollegaer
  • Kan fremvise ren straffeattest samt har kørekort B

Vi tilbyder dig:

  • Et arbejde med frihed under ansvar til at udføre dine opgaver samt medbestemmelse på din arbejdsdag
  • God pension og sundhedsforsikring
  • Du bliver en del af et stærkt team med gode og hjælpsomme kollegaer
  • Attraktiv løn
  • Løbende efteruddannelse gennem diverse kurser
  • Aktiv personaleforening: Vi afholder flere firmaarrangementer i løbet af året
  • Rabatordninger til fitness m.m.

Er du klar til at være en del af Strøm Hansen?

Vi ønsker at gøre ansøgningsprocessen så enkel som mulig for dig. Derfor beder vi dig kun om at sende dit CV til os. Ingen ansøgning er nødvendig, så det eneste skridt er at klikke på ansøgningsknappen og uploade dit CV. Vi ser frem til at modtage det og kontakte dig til en samtale, hvis din profil matcher vores behov.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne dit CV allerede i dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Kronborg på telefon 7642 5106 og tage en uformel snak.

Strøm Hansen opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Om Strøm Hansen:

Strøm Hansen er en landsdækkende automations- og installationspartner, der yder el-teknisk service og udvikler avancerede el- og systemløsninger – fra idé til projektering til færdigt implementeret anlæg. Gennem ekspertise, erfaring og entusiasme hjælper vi kunder inden for erhverv, industri og det offentlige med at optimere driften, minimere risici og fremtidssikre anlæg, bygninger og infrastruktur. Vores primære forretningsområder omfatter El-service, Automation, Entreprise, Industriel IT, Brand & Sikring, Tavle og Airport fordelt på vores fire lokationer i Nørresundby, Aarhus, Vejle og Glostrup.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.