Pilea Finance & Business
Silkeborg
Humano ApS søger for Pilea Finance & Business

Studentermedhjælper til Pilea Finance & Business A/S

Ægte, uvildig, finansiel & strategisk rådgivning

Hos Pilea mærker vi et stigende behov for vores hjælp i markedet. Derfor har vi brug for flere dygtige kollegaer på holdet.

Har du en god økonomiforståelse, samt interesse for strategi, finansiering, og forretningsudvikling? Er du god til at formidle komplekse problemstillinger til let forståelige budskaber og er du superbruger af Excel og PowerPoint? Så er det måske dig vi kan bruge i vores spændende virksomhed.

Hos Pilea brænder vi for at skabe værdi til gavn for ejerledere og virksomheder. Din rolle bliver på den økonomiske og finansielle side.

Helt konkret hjælper vi ejerledere med at udvikle og optimere deres virksomheder og økonomi, via finansiel strategi og formuestruktur for derved at opnå virksomhedens og ejerledernes fulde potentiale. Vi har et stort mål om at være den foretrukne uvildige finansielle og strategiske sparringspartner i SMV-segmentet.

Vores værdier er eksekvering, ordentlighed, ambition, ansvar, holdånd og respekt.

Om jobbet

I rollen som studentermedhjælper hos Pilea vil du blive en integreret del af fællesskabet på Papirfabrikken i Silkeborg. Du vil fra starten blive involveret i spændende projekter med arbejdsopgaver inden for økonomi, strategi, finansiering, projektstyring, ekstern rapportering, kommunikation samt markedsanalyser.

Du vil referere direkte til CEO Daniel Høj og indgå i et tæt samarbejde med alle øvrige kollegaer. Du vil få rig mulighed for at udvikle dig personligt såvel som fagligt i din dagligdag hos Pilea. Vi er meget fleksible vedr. dit studie, så du kan balancere dette med en spændende karriere hos os.

Typen af arbejdsopgaver vil variere, men vil primært bestå af:

  • At yde assistance til vores forretningsudvikling og strategiske projekter
  • Hjælpe rådgiverne med løbende opgaver og bistå lette kundekontakter
  • At forberede internt og eksternt kommunikationsmateriale
  • At foretage markedsanalyser
  • Ad hoc management support
  • At udvikle og udarbejde finansielle rapporter og løsninger til vores samarbejdspartnere

Vi er et stærkt team med hvert vores ekspertiseområde og tilsammen danner vi et hold, som kan løse de fleste opgaver inden for finansiel og strategisk rådgivning.

Om dig og dine kompetencer

Vi leder efter en kandidat med øje for både detalje og kvalitet og som kan vurdere, hvilke detaljer der skaber værdi. Som person er du åben, god til at sætte dig selv i gang, er struktureret og trives med at arbejde i et spændende og krævende miljø, hvor kvalitet og eksekvering er i fokus. Du har en positiv tilgang og er en holdspiller, der vægter det gode kollegaskab højt og ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø.

Derudover forventer vi, at du besidder følgende kvalifikationer:

  • Studerer på bachelor- eller kandidatniveau inden for business, økonomi eller lignende med gode akademiske resultater
  • Ser muligheder og kan skabe værdi hos vores samarbejdspartnere
  • Evnen til at forvandle komplekse problemstillinger til simple budskaber
  • Evne til sikre god kommunikation til samarbejdspartnere
  • Strategisk forståelse og et analytisk mindset
  • Avanceret bruger af PowerPoint og Excel er et krav
  • God forståelse af økonomi er et plus

Hvis du er klar til at være med til at styrke vores team endnu mere, er du velkommen til at kontakte Daniel Høj på 23690902 eller Simon Lauridsen på 2444 4744.

Ansøgningsfrist

Vi gennemgår ansøgningerne løbende og forbeholder os retten til at besætte stillingen inden ansøgningsfristens udløb.

Ingen kan alt - alle kan noget – sammen kan vi det hele


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.