DrinxSjøbeck

Servicemindede varebilschauffører til vores nye lager i Greve

Hos DrinxSjøbeck bliver du ikke blot en almindelig chauffør, men ansigtet udadtil og en nøgleperson i at levere vores motto: service ad libitum. Vi stiller høje krav til dig som chauffør, men du kan også forvente tydelige arbejdsopgaver, passende udstyr og et arbejdsmiljø, hvor trivsel er i fokus.

Jobbeskrivelse:

Du vil primært transportere ordrer til vores kunder og bære varerne ind på deres lager. Vi leverer fra dette lager til kunder på hele Sjælland. Du skal trives i et job, der kræver stort service-mindset og omstillingsparathed, da du repræsenterer firmaet udadtil.

Du vil oftest kører i en varevogn med alukasse og lift.

Den største udfordring i denne stilling er fysisk form. Selvom moderne elektriske håndvogne letter transporten opad trapper hos nogle af kunderne, er arbejdet fysisk krævende. Erfaring med lignende gods og/eller fremragende fysisk form vil være en fordel.

Vi forventer også, at du kan håndtere perioder med øget travlhed, såsom sommer og helligdage, hvor vi alle giver en ekstra hånd for at sikre rettidig levering. Fleksibilitet er nødvendig, da trafik og arbejdstider kan variere.

Arbejdsopgaver:

  • Læsning af ordrer og gennemlæsning af ordre notater
  • Transport til kunder og levering med et smil
  • Håndtering af returemballage og fakturering via håndterminal
  • Selvstændig tømning af lastbil og placering af returemballage
  • Plukning fra lager ved behov

Kvalifikationer:

  • God fysisk form og stort service-gen
  • Fleksibel indstilling og evne til at arbejde selvstændigt
  • Kørekort B
  • Middel IT-forståelse
  • Kommunikationsfærdigheder på dansk (skriftligt og mundtligt)

Arbejdstider:

37 timer om ugen, + 5 x 0,5 timers egen betalt frokostpause, inden for tidsrummet 06:00-18:00.

Vi lytter meget gerne til hvad der passer dig bedst, da vi har behov for chauffører der møder ind i hele tidsrummet kl. 06:00-10:00

Løn og goder:

  • Overenskomstmæssig løn. Industriens overenskomst (3F).
  • Fritvalgstillæg: 9% .
  • Pension(arbejdsgiverbetalt): 10%, Pension (arbejdstagerbetalt) 2%.
  • Bruttolønsordning efter 3 måneders ansættelse
  • Ferie: 5 uger + 5 feriefridage.
  • Drikkevareindkøb til kostpris, fredagsbarer, personalearrangementer.

Fremtid:

Vi har ingen forventning til, at du skal drømme om, at være hos os til du går pension, men vi er en virksomhed i kraftig vækst, og der vil opstå muligheder for at udvikle sig internt i forskellige retninger, hvis man ønsker det og vi sammen kan finde noget der matcher.

Hvem er vi?

DrinxSjøbeck er en 100% danskejet handelsvirksomhed, der leverer totalløsninger inden for spiritus, øl, vand, kaffe, rengøringsprodukter m.m. På kort tid er vi blevet en af Danmarks største grossistvirksomheder inden for spiritus- og ølbranchen og har over 150 kolleger fordelt mellem Frederikshavn og København.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.