Hundested Propeller A/S
Hundested

Kontorelev indenfor økonomi og administration

Du er velkommen i dette job, både hvis du gerne vil være elev her, eller, hvis du allerede er uddannet.

Er du en ambitiøs og lærenem person, der søger en fantastisk mulighed for at kickstarte din karriere inden for bogholderi, økonomi og kontoradministration? Så er dette din chance! Vi søger en engageret kontorelev til vores dynamiske team.

Vi tilbyder:

  • En spændende mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for kontoradministration.
  • Et venligt og støttende arbejdsmiljø, hvor du vil blive en del af et dedikeret team.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem praktisk erfaring og oplæring.
  • Konkurrencedygtig løn og gode ansættelsesforhold.

Arbejdsopgaver:

Det primære i jobbet er:

  • Bogføring af kreditorfakturaer.
  • Kontering af rejseafregninger.
  • Udarbejdelse af løngrundlag i form af registrering af timer.
  • Diverse afstemningsopgaver i bogholderiet.

Samt at varetage selskabets reception, modtagelse af kunder og leverandører og opdækning til møder.

Hertil vil der også være opgaver som:

  • Daglige administrative opgaver såsom posthåndtering, telefonpasning og korrespondance, dataregistrering, booking af diverse fragt
  • Assistering ved udarbejdelse af præsentationer, rapporter og andre dokumenter.

Kvalifikationer:

  • Afsluttet eller i gang med en relevant uddannelse inden for bogholderi, kontoradministration eller lignende.
  • Grundlæggende kendskab til MS Office-pakken.
  • Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt såvel som i teams.
  • Fleksibilitet og en positiv indstilling til nye udfordringer.

Hvis du er klar til at tage det første skridt mod en lovende karriere inden for kontoradministration, så send din ansøgning og CV til Else Johansen – ej@hundestedpropeller.dk eller 47 93 71. Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, køn, race eller religion.


Om Hundested Propeller:

Hundested Propeller A/S er grundlagt i 1921 og har i alt 35 ansatte på fabrikken i Hundested. Virksomheden er anerkendt som en af de absolut førende indenfor udvikling, konstruktion og produktion af de mest avancerede, effektive, lydsvage og miljøvenlige propelleranlæg, gear og thrustere til mindre og mellemstore skibe. Man leverer totalløsninger og koncepter til næsten alle kategorier af skibstyper fra erhvervsfartøjer til de mest moderne og imponerende luksus yachts. All udvikling, design og produktion, indtil den færdige løsning er afprøvet og afleveret til kunden, foregår på virksomhedens hovedkontor i Hundested. Virksomheden eksporterer ca. 70 % af produktionen til det meste af verden. Af vigtige markeder kan der bl.a. nævnes USA, Holland og UK.

En af virksomhedens største konkurrencefordele er den yderst kompetente medarbejderstab i Hundested. Her har man gennem årene samlet en gruppe mennesker, der er kendetegnet af et stort engagement for den maritime sektor, lang anciennitet i virksomheden og også markedsledende kompetencer indenfor de aktuelle forretningsområder. I løbet af de sidste par år, er der udviklet en række innovative og miljøvenlige koncepter og løsninger som allerede har skabt en stor interesse i markedet, og dette vil være en stærk drivkraft i virksomheden fortsatte succes og positive udvikling.

Hundested Propeller er en del af BSI Gruppen. Her har Hundested Propeller en række søsterselskaber der også fokuserer på den maritime sektor. Koncernen er 100% danskejet, velindtjenende og velkonsolideret.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.