Techtronic Industries Nordic ApS
Jobindex søger for Techtronic Industries Nordic ApS

Junior MILWAUKEE®-sælger til Sjælland med fokus på håndværktøj, opbevaring og tilbehør

Vil du være en del vores MILWAUKEE® team og den vækstrejse, vi er på? Er du en vinder og brænder du for at opbygge stærke relationer?

Techtronic Industries Nordic

Vi er en veletableret virksomhed, der markedsfører og sælger en bred vifte af elværktøj, håndværktøj, tilbehør, skov-og haveværktøj samt personlige værnemidler under markedets førende varemærker MILWAUKEE®, AEG® og Ryobi®. Vi sælger gennem et stort netværk af distributører i de nordiske og baltiske lande. Vores slutkunder er typisk professionelle brugere og kvalitetsbevidste gør-det-selv-folk. Med et urokkeligt engagement i kundernes behov fortsætter MILWAUKEE® sit fokus på at levere innovative, branchespecifikke løsninger, der hjælper brugeren med at arbejde både hurtigere og smartere.

TTI Nordic er i kraftig vækst, ikke mindst vores MILWAUKEE® brand. Vi udvider nu vores team yderligere og leder derfor efter et stort antal nye kolleger. Til denne stilling søger vi en engageret sælger, som skal hjælpe vores kunder med at udvikle deres forretning inden for håndværktøj og opbevaring eller tilbehør samtidig booste MILWAUKEE®’s vækst på dette område.

Hvad skal du arbejde med?

Din opgave bliver at sælge MILWAUKEE®’s generelle sortimentet indenfor enten tilbehør eller håndværktøj og opbevaring til vores eksisterende MILWAUKEE® kunder.

Vores mål er at udvikle MILWAUKEE® til at blive nummer 1 inden for alle kategorier og områder.

En anden vigtig succesfaktor i denne rolle er at udvikle et stærkt samarbejde med resten af det danske MILWAUKEE® salgsteam. Vi er mere end 45 medarbejdere i forskellige roller, alle med fokus på at hjælpe med at udvikle de danske distributører, nuværende som kommende, med at udvikle deres forretning

Yderligere opgaver:

  • Planlægge og gennemføre salgs- og markedsaktiviteter, herunder deltagelse i lokale/nationale salgsarrangementer, messer osv.
  • Hjælp vores kunder med at forstå fordelene ved vores produkter gennem trænings- og demodage
  • Opbygge og optimer butiksdisplays, følge op på kundernes behov og supportere vores kunde i deres bestræbelser på at vokse
  • Implementere og følge op på salgsplaner og budgetter samt udarbejde relevante analyser, rapporter m.m.

Du arbejder fra dit hjemmekontor, men det meste af din tid tilbringer du ude hos vores kunder. Du skal forvente et mindre antal overnatninger i Danmark og evt. i udlandet.

Hvilke kvalifikationer søger vi?

Du kommer til stillingen med et solidt kendskab omkring elværktøj. Stillingen rapporterer til den danske Field Sales Manager for MILWAUKEE®.

  • Du er praktisk, kreativ og sulten som sælger
  • Du er god til at skabe tillid og drives af tilfredse kunder
  • Du har et højt energiniveau, elsker udfordringer og trives med at lære vores konstante strøm af nye tekniske løsninger at kende
  • Du er målrettet, selvmotiveret, har viljen til at lykkes og er ikke bange for forandring
  • Du er godt til at planlægge din arbejdsdag så du kan arbejde effektivt – både når du arbejder selvstændigt og når du skal arbejde sammen med dit team
  • Flydende i dansk og kan kommunikere på engelsk
  • Erfaren med MS Office-pakken. Du er vand til at bruge diverse IT-systemer og bringer gerne erfaring med brug af CRM (kunde) -systemer.

Hvad tilbyder vi?

En ambitiøs arbejdsplads med stærkt sammenhold og stor frihed

Vi tilbyder en selvstændig stilling med ansvar, højt tempo og verdensklasse produkter. Vores ambitiøse kollegaer støtter hinanden og skaber gode resultater gennem stærkt sammenhold. Sammen hæver vi konstant niveauet for os selv og vores kunder – og vi har det sjovt undervejs. Vi oplever en vild vækst, så der er altid masser at lave. Der vil derfor aldrig være to dage der er ens i dette job, hvor vi giver dig stor frihed til at forme din arbejdsdag.

En arbejdsplads, hvor du er værdsat med udvikling i fokus

Som en del af MILWAUKEE® salgs teamet vil du opleve fuld støtte fra dine ledere og resten af organisationen, som alle deler samme ambition: at blive nr. 1. Vi vil gå utrolig langt, for at sikre at du bliver en stor succes i din rolle. Du vil derfor løbende deltage i produkt- og salgstræning, som påvirker både din egen udvikling og MILWAUKEE®'s.

Vi tilbyder konkurrencedygtig løn, betalt frokostordning når du er på farten, attraktive bonusmuligheder, firmabil på gule plader, god pensionsordning og rig mulighed for karriereudvikling. Vi opdager hurtigt de dygtige og er ikke bange for at give dem mere ansvar og forfremme dem, der skiller sig ud.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobindex er vores rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex, Sarah Cecilia Baagø Juhl på +45 7245 9658.

Vil du søge jobbet?

Vi søger kun de bedste, men vi tror ikke på lange formelle motiverede ansøgninger. Derfor, hvis du vil søge stillingen, skal du vedhæfte dit CV, og et dokument hvor du kort svare på:

  • Hvad tror du din tidligere eller nuværende chef ville sige er de 3 ord, der bedst beskriver dig?
  • Fortæl os om et resultat, du har lavet, som du er mest stolt af?
  • Hvis du skulle sælge dig selv som vores næste Jr. Demo Salgskonsulent, hvordan ville du overbevise os om, at du er den bedste kandidat? Vær gerne kreativ.

Ansøgningsfrist d. 27. juni. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at indstille processen, når vi finder den rette. Optimal startdato er hurtigst muligt og gerne senest den 8. august 2024 hvor vi har vores fælles nordiske konference.


Hvem er vi?

TTI er en af verdens førende inden for design, fremstilling og markedsføring af el-værktøjer, havemaskiner og gulvpleje samt tilbehør til disse til både forbrugere, professionelle og industrielle kunder. Produkterne markedsføres til brancher inden for boligindretning, haven, renovering og byggeri. TTI koncernens vedvarende strategiske fokus på stærke varemærker, innovative produkter og enestående mennesker præger i udstrakt grad vores kulturelle DNA. Desuden ser vi altid vores kunder som partnere, og vi gør alt for at understøtte deres forretning. TTI har globalt over 48.000 medarbejdere og i 2020 var omsætningen 9,8 mia. USD.

Techtronic Industries Nordic med over 240 ansatte og hovedkvarter i Hvidovre forhandler fortrinsvis varemærkerne MILWAUKEE®, Ryobi® og AEG® i de nordiske lande samt Baltikum. Se mere om TTI og vores produkter: TTI Group, og Working at TT.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.