Paideia Skoven ApS
Hillerød

Pædagogisk medarbejder

I vores arbejde har vi fokus på individet og den enkeltes vilkår, ressourcer og behov. Med udgangspunkt i, hvor den unge er, tilrettelægges individuelle pædagogiske indsatser, som også lægger vægt på betydningen af pladsen i et fællesskab. Vi går derfor højt op i foreningsliv og i lokalområdet, da vi tror på, at alle har brug for at være en del af noget større.

Paideia Skoven er et specialiseret socialpædagogisk opholdssted for børn og unge i alderen 12-23 år, som ligger i Nørre Herlev lidt uden for Hillerød med gåafstand til Brødeskov St.

Vores kerneopgave er at skabe de trygge rammer, der muliggør den enkelte beboers positive udvikling med fokus på sunde relationer, positiv selvforståelse og skolegang.

Vi er desuden en arbejdsplads i rivende udvikling med to velfungerende afdelinger.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job, hvor ikke to dage er ens
  • En arbejdsplads med højt til loftet og med klare visioner
  • Kolleger med mange års erfaring og kendskab til feltet og målgruppen
  • En ledelse, som inddrager og lytter til sine medarbejdere
  • En arbejdsplads med humor, sparring, og hvor vi støtter hinanden
  • Personalemøde hver anden uge samt supervision hver sjette uge
  • Deltagelse i adskillige spændende kurser hvert eneste år
  • En arbejdsplads med en meget bevidst brug af low arousal-tilgangen. Vi ved nemlig, at alle gør det, så godt de kan – og det er det menneskesyn, vi møder de unge og hinanden med
  • Sjove personalearrangementer

Vi håber at høre fra dig, hvis du kan nikke til de fleste af nedenstående punkter:

  • Det er et krav, at du har en pædagogisk uddannelse, er lærer eller socialrådgiver
  • Du interesserer dig for eller har kendskab til arbejdet på opholdssteder eller med vores målgruppe
  • Du har en anerkendende og mentaliserende tilgang i dit arbejde
  • Du stiller spørgsmål, fordi du ved, at du ikke nødvendigvis kender svaret på forhånd
  • Du har forståelse og interesse for kulturelle forskelle
  • Du er mentalt robust og kan bevare overblikket og roen i pressede situationer
  • Du forstår vigtigheden i at kunne sadle om, når dagens planer forandrer sig

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Dagligt pædagogisk arbejde
  • Sætte struktur på dagligdagen
  • Relationsarbejde og aktiviteter med beboerne
  • Kontaktperson

Vagtplanen kører i et 6-ugers rul med en blanding af aften- og nattevagter. Vagterne ligger typisk i tidsrummet kl. 14.30-21 og fra kl. 14.30 til 08.00. Som udgangspunkt påregnes en til to vagter hver anden weekend. I gennemsnit 37 timer ugentligt. Stillingen er til besættelse snarest muligt. Hvis jobbet er noget for dig, så send ansøgning og CV til os på Aldamim@paideiaskoven.dk så hurtigt som muligt. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtale løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til faglig leder Katja Hedegaard på tlf. 30 50 59 13 eller forstander Abbas Aldamim på tlf. 61 63 20 30 man-fre fra kl.13 til 16.

Du kan også besøge vores hjemmeside www.paideiaskoven.dk og blive klogere på os og vores pædagogik.

Vi glæder os til at høre fra dig.