Tjellesen Max Jenne A/S
Vejle

Apotekskonsulent til Jylland/Fyn

Brænder du for apoteksbranchen og for at vedligeholde og udvikle kunder i en tæt kundedialog? Motiveres du af at være tæt på kunden, forudse deres behov samt fastholde det høje serviceniveau, som de er vant til? Har du evnen til at sætte dig ind i en kompleks virksomhed, hvor logistik og samarbejdet med landets apotekere er omdrejningspunktet? Kan du skabe langvarige og solide kunderelationer? Kan du arbejde selvstændigt og tage ansvar for egen læring og for egne resultater? Så er du måske vores kommende apotekskonsulent.

TMJ søger en kollega med fagligt kendskab til branchen til vores salgsafdeling. Hos TMJ kommer du til at arbejde tæt sammen med engagerede og rutinerede salgs- og logistikkollegaer og være i tæt dialog med vores kunder.

TMJ er en af to lægemiddeldistributører i Danmark. TMJ leverer både til apoteksbranchen og til hospitaler i hele Danmark. Til vores salgsafdeling søger vi en engageret kollega som brænder for at sikre, at vores nuværende kunder får den optimale service og som vil være med til at udvikle forretningen yderligere.

Du tilbydes et job med ansvar for at servicere og udvikle vores kunder primært i Jylland og på Fyn. Du bliver således en del af et dygtigt salgsteam med 3 kolleger, hvor der er fokus på et tæt samarbejde og vidensdeling. Din dagligdag vil være ude hos vores kunder og ellers på kontoret i Vejle, hvor du kan mødes med engagerede kolleger og anvende vores moderne kontor- og mødefaciliteter.

Dine primære opgaver bliver:

  • Pleje, vedligeholde og servicere eksisterende kunder
  • Undervise i TMJ´s værktøjer
  • Afholdelse af kundearrangementer
  • Holde dig ajour med den nyeste udvikling hos TMJ og i branchen
  • Planlægning af egen hverdag, booking og afholdelse af møder og opfølgning

Jobbet er for dig der:

  • Har salgserfaring fra apoteksbranchen enten fra leverandør, grossist eller apotekssiden
  • Har teknisk flair samt evne og lyst til at sætte dig ind i TMJ´s værktøjer
  • Har kendskab til apotekernes systemer
  • Er skarp på alle aspekter af apoteket og i at vejlede indenfor alle dele af kundens forretning
  • Ansøgere med kendskab til og/eller erfaring med GDP (God Distributions Praksis) vil blive foretrukket.

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og udfordrende job
  • Løn efter kvalifikationer og god pensionsordning
  • En arbejdsom kultur, som tænker kunderne først i alle aspekter
  • En logistikorganisation, der har fokus på teknologi og moderne logistiske løsninger
  • Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø

Om rekrutteringsprocessen

Er du interesseret i udfordringen, så send os din ansøgning og CV via ansøgningsknappen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og vil løbende indkalde relevante kandidater til samtale i Vejle.

Tiltrædelse er snarest muligt, dog venter vi gerne på den rette kandidat til jobbet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Salgschef Dorrit Lang på tlf. 5118 6973.

Du kan læse mere om os på www.tmj.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.