Good Food Group A/S
Vejle

Erfaren salgskoordinator til eksportafdeling – private label til detailhandlen

Har du lyst til at arbejde i en spændende fødevarevirksomhed, der producerer en bred vifte af kvalitetsfødevarer med fokus på værdiskabende innovation og gode smagsoplevelser for forbrugerne?

Good Food Group er inde i en meget positiv udvikling, og vi søger derfor en dygtig og erfaren koordinator til en international stilling – med store frihedsgrader og stor indflydelse på egen arbejdsdag. Med reference til BU Director – og i tæt samarbejde med eksportcheferne – bliver den nye koordinator en del af et velfungerende og dynamisk team, hvor ikke to dage er ens.

Arbejdsopgaver:

  • Assistance til eksportcheferne og BU Director
  • Kundekontakt til udvalgte kunder – herunder opfølgning på leads og back office-support
  • Markedsanalyse
  • Assistance i forbindelse med marketingopgaver
  • Support og deltagelse i projekter
  • Projektstyring af internationale messer
  • Ad hoc-opgaver

Produktprogrammet omfatter frugtbaserede marmelader, honning, mayonnaise, dressinger, havregryn og mejerialternativer samt nye produktkoncepter – hovedsageligt private label.

Kvalifikationer:

Praktisk erfaring fra en eksportafdeling, gerne inden for salg af FMCG til detailhandlen, vil blive foretrukket.

Vores nye koordinator skal desuden besidde følgende kompetencer:

  • Energisk og igangsættende
  • Evner at agere faktuelt og konstruktivt og kan holde mange bolde i luften
  • God kulturel forståelse
  • Dygtig til mundtlig og skriftlig kommunikation på engelsk og meget gerne også tysk
  • Selvstændig i sin arbejdsform, krydret med tålmodighed og vedholdenhed samt ordenssans
  • Fortrolig med Office-pakken og gerne erfaring med et ERP-system

Good Food Group tilbyder:

Vi tilbyder en stilling i en international koncern, hvor vi dagligt arbejder på at kunne tilbyde innovative fødevarer af høj kvalitet til vores kunder inden for detailhandlen, food service og industrien – både private label produkter og egne brands.

Vi værdsætter det gode samarbejde og tror på, at et stærkt team kan opnå store resultater. Vi tilskynder til åben kommunikation, respekt og positivt samarbejde på tværs af alle niveauer i organisationen. Du bliver en del af en virksomhed, hvor der lægges mærke til din indsats, og hvor der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi sørger naturligvis for oplæring og introduktion til vores virksomhed, organisation, produkter og dit ansvarsområde.

Vi tilbyder desuden attraktive personalegoder, herunder frokost- og frugtordning, personalekøb, pensionsordning, sundhedsforsikring, mulighed for hjemmearbejdsdage og en aktiv personaleforening.

Arbejdsstedet vil være på hovedkontoret i Vejle. Der må forventes en begrænset rejseaktivitet (10-20 dage) i forbindelse med messer eller kundebesøg.

Yderligere oplysninger og ansøgning:

Hvis vi har fanget din interesse, glæder vi os til at høre fra dig. Send os din ansøgning og CV til hr@goodfoodgroup.com, mrk. ”salgskoordinator”. Vi indkalder løbende til samtaler og ønsker tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Senior Export Manager Ann Charlotte Hammer på tlf. 2021 5099.