Møn Friskole
Stege

Glad friskolelærer med musik og dansk

Går du og drømmer om at arbejde på en velfungerende friskole, hvor det forpligtende fællesskab er en kerneværdi, og hvor kreativitet og faglighed går hånd i hånd?
Er du mennesket, der trives med at undervise tværfagligt, læreren der finder glæde i et tæt samarbejde med kolleger og forældre? Og finder du glæde i at arbejde på en skole, der kombinerer almindelig undervisning med temadage og temauger? Hvis du kan nikke genkendende til dette, så er det her du skal søge dit næste job.

Møn Friskole ligger i dejlige grønne omgivelser i Damsholte. Skolen er en lille skole med ca.200 elever, hvor alle kender alle, og hvor vi samlet løfter i flok. Fagligt organisatorisk er vi opdelt i tre selvstyrende teams med egen økonomi (indskoling, mellemtrin og udskoling). Vi er på jagt efter vores nye kollega, som primært vil komme til at arbejde i vores indskolingsteam.

Vores indskolingsteam har en meget kreativ og legende tilgang til undervisningen, hvor der er stort fokus på relationsarbejdet, trivsel og opbygning af det lille trygge fællesskab. Vores kommende kollega er et positivt menneske, med humor, let til smil og som via sit engagement brænder for at blive en aktiv del af vores nærværende fællesskab. Vi mangler en musiklærer, helst kombineret med faget dansk, for at gøre teamet helt perfekt. Vi tilbyder skønne rammer, høj faglighed, glade kolleger, humor, engagement og fællesskab.

Udover at være et aktivt medlem af indskolingen, vil du også indgå i et partnerskab med skolens anden musiklærer, og sammen vil I undervise i kor (obligatorisk fag på alle trin), lave musik til teaterforestillinger og forårskoncerter m.m.

Vi glæder os til at høre fra dig og ser frem til at møde dig.

Skulle du have lyst til at læse mere om skolen, vores værdier og dagligdag, så besøg vores hjemmeside: https://www.moen-friskole.dk.

Du er også velkommen til at ringe og aftale en tid til et besøg på tlf. 55 81 67 01. Spørg efter Søren Nielsen (skoleleder).

Vi søger stillingen besat pr. 01.08.2024.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med FSL.

Der er deadline for ansøgning d. 07/06, klokken 12.00, og vi afholder samtaler i uge 24.

Ansøgningen sendes til kontor@moen-friskole.dk og mærkes ”musiklærer” i emnefeltet.