Cervello A/S
Roskilde

Logopæd med erfaring fra hjerneskadeområdet efterlyses

Vi har travlt med mange spændende neurofaglige opgaver i Cervello, og det åbner muligheden for at byde velkommen til flere erfarne kolleger. Denne gang søger vi en logopæd, som kan indgå i vores tværfaglige arbejdsmiljø. Vil du være med?

Vi arbejder på tværs af handicap- og psykiatri, sundhed- og beskæftigelsesområdet

  • Neurofaglig arbejdsrehabilitering, genoptræning og rehabilitering samt neuro-pædagogisk støtte i eget hjem
  • Rådgivning og supervision for VISO, hvor vi er leverandør på områderne Erhvervet hjerneskade, Medfødt hjerneskade, Udviklingshæmning og Opmærksomhedsforstyrrelser.
  • Forskning, udvikling og undervisning i samarbejde med udviklingsmiljøer.

Flere muligheder på det specialiserede socialområde (voksne)

  • Tilrettelægge og gennemføre logopædiske undersøgelser og genoptræningsforløb.
  • Indgå i rådgivningsforløb, herunder udredninger, vurderinger, rådgivningsmøder og rapportskrivning.
  • Give rådgivning og sparring til pårørende, kommunalt personale samt kolleger.

Cervello tilbyder:

  • En arbejdsplads med højt til loftet og mulighed for indflydelse på at tilrettelægge opgaver og arbejdstid. Der er fokus på work-life-balance og derfor stor fleksibilitet og muligheder for hjemmearbejde.
  • Spændende og varierede opgaver, herunder mulighed for fordybelse i interesseområder. Nogle af feltets meget komplekse opgaver og der er altid en erfaren kollega at sparre med.
  • Neurofagligt samarbejde og sparring med skønne og dygtige kollegaer i et tværfagligt miljø med psykologer, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, logopæder, optometrister mv.
  • Det faglige og sociale miljø prioriteres højt, og der investeres i både supervision, sparring, kompetenceudvikling, fælles temadage og sociale aktiviteter.

Vi ønsker en kollega, som:

  • Er uddannet audiologopæd ,og måske har du også en pædagogisk diplomuddannelse.
  • Har erhvervserfaring fra hjerneskadeområdet og trives i et tværfagligt miljø.
  • Har erfaring som konsulent / rådgiver / udviklingskonsulent er et plus. Du er ikke bange for at tage rollen som mødeleder, facilitere processer og håndtere komplicerede og konfliktfyldte situationer.
  • Kan begå sig respektfuldt i andres organisationer, institutioner og private hjem.
  • Kan udarbejde skriftlige notater og rapporter klart og præcist med overbevisning og troværdighed.
  • Kan se sig selv i et miljø præget af faglighed, udvikling, fleksibilitet, ordentlighed og effektivitet samt trives med en uhøjtidelig omgangstone.
  • Kan identificere sig med Cervellos fem kerneværdier: Vi er innovative, handlekraftige, ordentlige, værdiskabende og har hjertet med.

Vi ser frem til at modtage din henvendelse

Der er fleksible muligheder ift. ansættelsesforhold, både fuld tid, deltid, timelønnet / ad hoc, hvis man fx vil kombinere det med aktiviteter i egen praksis. Send en kort ansøgning inkl. CV via nedenstående ansøgningsknap så hurtig som mulig, vi afholder nemlig løbende samtaler.

Du kan læse mere om Cervello på www.cervello.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.