I/S Norfors
Hørsholm

Arbejdsmiljøkoordinator, der gør en aktiv forskel for arbejdsmiljøet!

Kan du forestille dig en hverdag, hvor du styrker og udvikler arbejdsmiljøet for dine kollegaer i vores driftsafdelinger, og samtidig bidrager til en grønnere og mere bæredygtig fremtid? Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Som arbejdsmiljøkoordinator hos Norfors får du ikke kun en spændende arbejdsdag, men også muligheden for at være med til at fremme den grønne omstilling. Vi er stolte af vores rolle i at omdanne affald til fjernvarme og el og bidrage til en mere bæredygtig fremtid til glæde for både vores kunder og samfund.

Om stillingen:

Du vil indgå i et team sammen med vores arbejdsmiljøorganisation og vores miljøkoordinatorer med reference til den tekniske chef. Du vil få ansvaret for aktivt at understøtte arbejdsmiljøarbejdet med rådgivning, opfølgning og udvikling af området. Du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer og arbejdsmiljøorganisationen.

Dine opgaver:

  • Drive arbejdsmiljøorganisationen i de daglige opgaver
  • Samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanterne i de daglige opgaver
  • Udarbejde beslutningsgrundlag til direktionen om arbejdsmiljøforhold
  • Løbende overvågning af sikkerhed i de enkelte forretningsområder vha. audits, tilsyn, mv.
  • Planlægning af udvikling og rådgivning indenfor arbejdsmiljøområdet
  • Sikre opfølgning på og udvikling af interne procedurer med relation til arbejdsmiljø
  • Udarbejde sikkerhedsmateriale til egne og eksterne arbejdere
  • Analyse af hændelser og udarbejdelse af forbedringsforslag og forebyggende tiltag
  • Formidle vigtig viden, rammer og regler på arbejdsmiljøområdet
  • Håndtere løbende sager i fht. Arbejdstilsynet
  • Udarbejdelse af procedurer mv. iht. Norfors miljøledelsessystem, der er certificeret iht. ISO14001

Dine kvalifikationer:

  • Du er ingeniør, maskinmester, kemiker eller lignende med nogle års relevant erfaring
  • Nuværende eller tidligere beskæftigelse med procesanlæg er en fordel
  • Du kombinerer praktisk og teoretisk viden i løsningen af konkrete situationer, udfordringer og opgaver
  • Af natur er du selvstændig, samarbejdsorienteret, ansvarsbevidst, fleksibel, lærenem med overblik og har et godt humør

Vi tilbyder:

  • En travl og varieret dagligdag med spændende opgaver
  • Gode dygtige kolleger i et udviklende miljø, der står klar til at møde dig
  • God sundhedsforsikring og en attraktiv pensionsordning
  • En aktiv personaleforening, der samler medarbejderne omkring virksomhedsbesøg, sommerfester, familie- og fisketure mv.
  • Løn efter kvalifikationer (overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation)

Form fremtiden med os!

Du er velkommen til at kontakte Teknisk chef Annemette Geertinger på +45 2361 4505, hvis du vil vide mere om stillingen.

Du kan søge stillingen via ansøg knappen.

Vi indkalder løbende til samtale og lukker opslaget, når vi har fundet vores nye kollega.

Om Norfors

Norfors er midt i en spændende udvikling, hvor vi ser fremad mod fremtiden med iver og forberedelse.

Som et dynamisk fælleskommunalt interessentskab er Norfors dedikeret til at håndtere affald fra fem kommuner, betjene omkring 210.000 indbyggere og samtidig producere elektricitet og fjernvarme. Med et team på omkring 120 dedikerede medarbejdere stræber vi efter at drive en moderne forsyningsvirksomhed inden for miljø- og energisektoren, alt sammen i tæt samarbejde med vores ejere.

Vi er i gang med en transformation rettet mod fremtiden. I dag leverer vi fjernvarme til 60.000 husholdninger og virksomheder, og har store ambitioner om at udvide denne service. Vores affaldsenergi bliver omdannet til værdifulde produkter, og vi åbner op for markedet. Vil du være en del af denne udvikling? Hos os får du muligheden for at være med til at gøre den grønne omstilling til virkelighed.

Vi opfordrer alle, uanset baggrund og identitet, til at ansøge om stillinger hos os. Vi tror på, at et mangfoldigt og inkluderende miljø er nøglen til at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads. Hos Norfors handler det ikke kun om at forberede sig til fremtiden - det handler også om at skabe den. Kan du forestille dig en hverdag, hvor du styrker og udvikler arbejdsmiljøet for dine kollegaer i vores driftsafdelinger, og også bidrager til en grønnere og mere bæredygtig fremtid? Så vil vi meget gerne høre fra dig!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.