Dovista A/S
Herning

Studentermedhjælper - IT Service Delivery

Er du serviceminded, struktureret og grundig i dit arbejde og har lyst til at være del af en IT-afdeling i en organisation i vækst? Så har du nu muligheden for at blive studentermedhjælper i DOVISTAs IT Service Delivery, der skal være med til at sikre kompetent og korrekt IT-service.

Stillingen

Vi søger en studentermedhjælper til vores kontor i Herning, der kan supportere vores IT Service Delivery team med administrative opgaver. Dine primære kontakter vil være internt i afdelingen, men du vil også samarbejde med kolleger i andre afdelinger, eksterne IT-konsulenter og leverandører. Opgaverne vil variere alt efter hvilket projekt, der er brug for support til.

Den ugentlige arbejdstid vil være ca. 15 timer. Fordelingen af timer vil være fleksibel og planlægges i samarbejde med resten af teamet.

Primære arbejdsopgaver:

  • Life Cycle management proces og administration af enheder
  • Revidering og effektivisering af IT-processer
  • Analyse og afklaring af faktura fra diverse leverandører vedrørende telefoni, leasing mv.
  • Udarbejdelse og opdatering af forskellige guides
  • Automatisering og dokumentation af en række interne processer (on- og offboarding)
  • Analyse og optimering af nuværende indkøbsproces
  • Ad hoc-opgaver eks. organisering af teamaktiviteter

Du vil få medindflydelse på arbejdsopgaverne, og mængden og typen af opgaver vil variere og afhænge af dine kompetencer, ambitioner og interesser.

Din succes i jobbet

Du opnår succes i jobbet ved at have god forretningsforståelse og en struktureret tilgang til opgaverne, så organisationen oplever kompetent og hurtig IT-service.

Har du det, der skal til?

Vi forestiller os, at du

  • Er i gang med en relevant bacheloruddannelse
  • Taler flydende dansk og engelsk
  • Er en dygtig kommunikator - både i tale og på skrift

Desuden er du grundig og detaljeorienteret. Som person er du humoristisk, positiv og motiverende at arbejde sammen med.

Bliv en del af IT Service Delivery

Du vil blive del af et dynamisk team med engagerede medarbejdere. Vi har en god teamånd og lægger stor vægt på at vidensdele – vi vil hinanden og brugerne det bedste. Hverdagen er tempofyldt og vi har travlt, men kommunikationen er altid afslappet og uformel, og vi tager os tiden til at hjælpe hinanden og sikre en god service.

Er du interesseret

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, IT Service Delivery, Valérie Kristoffersen på tlf. +45 22 28 39 24.

Send din ansøgning og cv via ”Ansøg” nedenfor.

Ansøgningerne behandles løbende og vi indkalder til samtaler, så snart vi har det rette kandidatfelt. Ansættelsesstart hurtigst muligt.


Vi bringer dagslys og frisk luft ind i menneskers hverdag

DOVISTA Gruppen består af en række førende brands på det europæiske marked for facadevinduer og -døre. Gruppen består af i alt 13 brands med mere end 6.600 medarbejdere på 9 hovedmarkeder.

Hver enkelt virksomhed i DOVISTA er unik med sin egen individuelle historie, identitet og markedsstrategi, der er stærkt forankret i de lokale markeder og tæt forbundet til kunderne.

De enkelte brands samarbejder om videndeling og andre synergier, der udvikler og styrker DOVISTA Gruppens fælles kompetencer og viden. Dette er selve essensen af vores forretningsmodel, som vi kalder: Distinctive Brands – Shared Excellence.

Vi betjener vores kunder og markeder som Distinctive Brands og udvikler os sammen gennem Shared Excellence.

DOVISTA A/S er ejet af VKR Holding A/S – en af Danmarks mest velrenommerede virksomheder med i alt ca. 19.800 medarbejdere og kommercielle aktiviteter i mere end 40 lande.

Du kan lære os bedre at kende ved at besøge os på www.dovista.com


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.