Von Wowern Ejendomsadministration ApS
Fårup

Controller/Bogholder

Vi søger en energisk og passioneret Controller/Bogholder, der kan hjælpe os med at optimere og forbedre vores kunders ejendomme. Du vil have ansvaret for at sikre, at ejendommen er i topform, og at vores lejere føler sig godt tilpas og velkomne.

Hvem er vi?

Von Wowern Ejendomsadministration er en dynamisk virksomhed med højt til loftet. Vi har til huse i vores moderne kontorbygning, tæt ved motorvejsafkørsel Purhus, lidt nord for Randers. Vi administrerer foreninger, bolig- og erhvervsejendomme med et team af eksperter, der arbejder sammen for at levere de bedste løsninger til vores kunder. Vi værdsætter integritet, nøjagtighed og en passion – og så dyrker vi en kultur, hvor vi spiller hinanden gode.

Dine arbejdsopgaver

Du vil få dig egen portefølje af kunder, som du, i samarbejde med en administrator, vil dele ansvaret for. Dit hovedfokus vil være den økonomisk del, hvor de primære arbejdsopgaver vil omfatte, men ikke være begrænset til:

  • Løbende bankafstemning og bogføring af bilag.
  • Udarbejdelse af budgetter og regnskaber for ejendomme.
  • Fakturabehandling.
  • Håndtering og indberetning af moms.
  • Udarbejde fælles- og forbrugsregnskaber.
  • Løbende dialog med eksisterende, såvel som nye kunder.

Du har givetvis allerede erfaring med økonomi og regnskab for udlejningsejendomme. Om du har 1 eller 10 års erfaring, er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at du har lysten og viljen til at udvikle dig selv, samt virksomheden.

I den ideelle verden desuden:

  • Har erfaring med ejendomsadministration og erfaring med Unik Bolig.
  • Kreativ og tænker ud af boksen
  • Stærke kommunikationsevner og evne til at tænke på lejernes behov
  • Analytisk og økonomisk tænkning
  • Godt overblik og evne til at prioritere opgaver

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med gode udviklingsmuligheder i en dynamisk virksomhed. Du vil have mulighed for at bringe dine innovative ideer og løsninger i spil og få lov til at skabe en positiv forskel for vores bestyrelser, foreninger, beboere og kunder.

Hvis vi har fanget din interesse, så send endelig din ansøgning og CV via QuickApply-knappen "Ansøg" på nederste knap. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Casper på mail chr@von-wowern.dk eller tlf. 8710 1249.

Vi holder samtaler løbende, og ansætter så snart vi har fundet den rette kollega!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.