Nordthy A/S
Thisted

Bæredygtighedscontroller

Er du skarp til tal og strukturering/opsamling af data (måske revisorbaggrund)

Tænder du på at bore dig ned i ny lovgivning som fx CSDR, ESG og bæredygtighedsrapportering?

Er du klar på at arbejde selvstændigt og få stor frihed under ansvar?

Så er det måske dig vi søger som bæredygtighedscontroller hos en ambitiøs og spændende fødevarevirksomhed i Thy i stor vækst.

Vi har store ambitioner om at vokse inden for alle vores forretningsområder – fra kiks og kager til konserves og kolonialvarer. Vi er samtidig meget bevidste om vores samfundsansvar og vigtigheden af at synliggøre de gode initiativer og resultater, vi har på bæredygtighedsområdet – det bliver en væsentlig faktor for at indfri vores vækstmål.

Jesper Lukassen, kommerciel direktør og ejer

Nordthy A/S er en førende fødevarevirksomhed på en ambitiøs vækstrejse. Vi søger vores næste kollega med arbejdsplads i Østerild (Thisted) med mulighed for hjemmearbejdsplads.

Vores forretning bygger på gode og stærke relationer til kunder og leverandører. Disse relationer indebærer allerede i dag en løbende dialog omkring initiativer og målsætninger på bæredygtighedsagendaen.

Vi er pionerer inden for vores felt og stræber konstant efter at levere endnu flere gode varer - til gode priser. På samme måde har vi også en klar målsætning om at styrke vores konkurrencedygtighed ved at synliggøre vores initiativer og ansvarlighed omkring bæredygtighed.

Vi arbejder hårdt men har det sjovt imens – og vores store åbne kontormiljø understøtter den teamspirit, som er afgørende for et godt arbejdsmiljø – men også det tætte fællesskab med kollegaerne. Vi er en ung organisation med flad struktur, og hvor alle gode idéer behandles – og hurtigt kan eksekveres. Vi er som en familie, og vi håber, at du vil være en del af denne.

Arbejdsopgaver omfatter:

Du bliver forankret i økonomiafdelingen og skal selv være med til at fastsætte og skabe din egen hverdag i tæt samarbejde med vores CFO. Bæredygtighedsområdet er nyt og under konstant forandring – og I skal sammen definere en plan, målsætning og initiativer til opsamling og strukturering af virksomhedens data på området.

Din hverdag vil omfatte:

  • Tilegnelse, forståelse og formidling af lovstof på området for CSDR og ESG – med en praktisk tilgang og vinkel.
  • Udarbejdelse af procesbeskrivelser og forretningsgange omkring opsamling af relevante data
  • Dialog og samarbejde med kollegaer på tværs af forretningen for at indsamle viden og data på området
  • Ansvarlig redaktør/forfatter omkring vores kommende bæredygtighedsrapport og andre rapporteringer
  • At bistå i økonomiafdelingen med ’normale’ bogførings- og rapporteringsopgaver samt andre administrative opgaver

Til en start er vores forventning, at din hverdag vil være 50/50 mellem bæredygtighed og almindelige økonomiopgaver – og så ligger vi sammen planen derfra.

Vi søger en, der:

  • Har en systematisk tilgang til opgaverne, økonomisk forståelse samt god struktur, ordenssans og detaljegrad
  • Har controller-/bogholderierfaring og erfaring med regnskab
  • Har erfaring med økonomi/dataindsamling og lovstof som fx revisor - og gerne minimum 3-5 års erfaring.
  • Erfaring med ESG/CSR er selvsagt et plus, men ikke et krav – så længe du har mod på at tilegne dig ny viden hurtigt
  • Har gode kommunikative evner og kan formidle komplekst lovstof på en forståelig måde
  • Har evnen til at arbejde selvstændigt og selv strukturere sin hverdag

Teamet:

Økonomiafdelingen er i dag 4 personer - de bliver dine nærmeste kollegaer – selvfølgelig sammen med resten af kontoret og Nordthy-familien.

Der vil være tæt dialog omkring den overordnede strategi, målsætninger og initiativer for dit arbejde med CFO Alexander Brix Kronborg

Praktisk information:

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Ved spørgsmål til stillingen, kontakt CFO Alexander Kronborg på mobil 51 34 54 35.

Send ansøgning og CV til: alexander@nordthy.com

Emnefelt: Ansøgning – Bæredygtighedscontroller.