Tikko ApS
Odense C

Copywriter & Communications-specialist til eventbranchen

Som nordens førende arrangør af foredrags-events har vi én af de mest spændende platforme for organisk marketing, man kan forestille sig. Her kan man virkelig tale om et brand, der lever og fornys med hvert enkelt event, vi markedsfører og afholder. Fra produkttekster til SoMe indlæg og målrettet indhold til vores e-mail platforme på tværs af kanaler og internationale markeder. Har du det store kørekort i skriftlig formidling og kan du stå i spidsen for den samlede produktion af vores organiske indhold i samarbejde med studentermedhjælpere og marketing-specialister fra de øvrige fagområder? Har du tilmed en strategisk forståelse for produkt-marketing og en god fornemmelse for PR-arbejde? Så er du måske den Copywriter & Communications-specialist, vi leder efter.

Resultatorienteret formidler med stor kapacitet

Vi har et fantastisk råmateriale i form af speakere med noget på hjerte og lækre venues skabt til store oplevelser. Kombineret med akut vokseværk – både nationalt og internationalt – har vi brug for at løfte kvantiteten og kvaliteten i hele vores organiske indholdsproduktion. Vi ønsker at ramme endnu flere målgrupper mere effektivt og vi tror, vi har et kæmpe potentiale for at folde vores brand-potentiale endnu længere ud.

Med din tiltrædelse som Copywriter & Communications Specialist samler vi store dele af produktionen af tekster på tværs af alle vores events, platforme og markeder under din pen og ledelse. Dermed får du ansvaret for en masse indholdsproduktion, men også for udviklingen og implementeringen af vores tone-of-voice, community management og generelle indholdsstyring på tværs af platforme og i tæt samspil med kolleger, foredragsholdere og øvrige samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver spænder derfor bredt og forventes bl.a. at inkludere:

  • Skrive engagerende og overbevisende tekster til vores sociale medier, nyhedsbreve, websider og andre kanaler.
  • Planlægge, styre og kvalitetssikre (herunder tone, sprog og grammatik) den skriftlige indholdsproduktion
  • Bidrage til udvikling og implementering af en langsigtet kommunikationsstrategi som professionaliserer vores arbejde med tone-of-voice og øger brand engagement og billet-salg
  • Initiere og gennemføre ad hoc-PR-indsatser med ledelsen, foredragsholdere, venues og forlag

Analytisk kommunikationsspecialist med høj faglighed

Vi leder efter dig, der forstår vigtigheden af copywriting på tværs af kanaler, der tilpasses formater og budskaber. Du skal være initiativrig og kunne tage ansvar for opgaven med input fra medarbejdere, kolleger og samarbejdspartnere omkring dig. Du skal trives i et levende miljø, hvor vi udvikler, markedsfører og gennemfører mere end 700 events årligt i 4+ lande.

Som person leder vi efter dig, der er resultatorienteret og bidrager med høj faglig ekspertise med et skarpt blik for detaljen. Du motiveres af at skabe resultater i et miljø, hvor du sætter retning for teamet, og hvor der eksekveres i højt tempo. Dine kvalitetsstandarter er høje, og du evner at motivere og løfte den kollektive faglighed i virksomheden. Stillingen er derfor for dig, der vil have kontrollen over dine aktiviteter, men samtidig deler ud af dine ideer og know how.

Vi søger dig, der stræber efter at skabe mål- og mærkbare resultater, og medbringer faglig tyngde og erfaring, der gør dig i stand til at tage selvstændige beslutninger, du kan – og vil – stå på mål for. Dig, der arbejder struktureret og sikkert med udviklingen af vores copywriting-disciplin, så den er skalerbar, værdiskabende og langtidsholdbar.

Du medbringer:

  • En relevant uddannelse på mindst bachelor-niveau inden for journalistik, kommunikation, medieproduktion eller lignende.
  • Min. 4 års erfaring fra en lignende rolle, hvor du har skrevet overbevisende tekster målrettet forskellige målgrupper og kanaler.
  • Meget gerne erfaring fra bureau eller lignende konstellation, hvor du har arbejdet med (mange) forskellige kunder og målgrupper.
  • Stærk sproglig og grammatisk forståelse.
  • Evne til at håndtere flere projekter samtidig og arbejde på tværs af forskellige teams.
  • Erfaring med PR-kampagner og mediehåndtering er en fordel.
  • Dansk- og engelskfærdigheder på højt, professionelt niveau (kan du desuden et andet fremmedsprog, f.eks. svensk, norsk eller hollandsk er det et plus).

Bliv en del af en samfundsbevidst iværksætterkultur

Hos os vil du få muligheden for at udfolde dig og sætte dit aftryk i en meget vigtig fase af virksomhedens udvikling. Vi værdsætter en kultur, der fremmer selvstændighed, samarbejde og langsigtet værdiskabelse. Vi har en meget flad organisationsstruktur og vores DNA er præget af dagligdagen som event-virksomhed. Der er ikke langt fra tanke til handling, og vi brænder for skabe inspirerende, underholdende og engagerende events, der gør en forskel for mennesker hver eneste dag. Stillingen er derfor for dig, der brænder for at gøre en forskel og tage ejerskab og er klar til næste udviklingsfase i dit arbejdsliv.

Hovedkontoret ligger på Flakhaven 1, centralt i Odense, men vi har også et mindre kontor i København, du kan blive en del af. Vi kan selvfølgelig matche dine kvalifikationer, og tilbyder foruden konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring, en moderne arbejdsplads, der er indrettet efter, hvad du har behov for.

Vi gennemser indkomne ansøgninger løbende. Dog venter vi hellere et halvt år på den rigtige kandidat, da denne stilling anses for at være afgørende for succes – men tøv ikke med at ansøge.


(A)Tikko er Nordens førende arrangør af inspirerende, engagerende og underholdende foredrag med personligheder fra ind- og udland. (A)Tikko er en del af Opus Group, der i 20 år har beskæftiget sig med formidling af foredrag, events og oplevelser i Nordeuropa, og i dag har vi en unik position i et hastigt voksende marked med masser af udviklingsmuligheder.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.