Scan-Hide A/S
Vester Skerninge

Produktionsplanlægning og indkøb er det lige dig – eller en du kender?

Vil du være en del af familien i Scan-Hide i Vester Skerninge? Her er ikke langt fra tanke til handling og det er lige gyldigt hvem der kommer med den gode ide. Er ideen god, bakker alle op og sammen får vi ting til at ske.

Ansvarsområde:

  • Produktionsplanlægning:
    • Oprettelse af kontrakter
    • Afklare og aftale leveringstermin med kunder
    • Omsætte leveringterminer til produktionsplan
  • Indkøb
    • Oprette leverandøraftaler
    • Forhandling af priser
    • Oprette instruktioner
    • Indkøb via SAP (SAP kendskab er ikke en forudsætning)

Det er ansvarsområder der har stor betydning for samarbejdet internt og det gode forhold til leverandører. Der optimeres på begge ansvarsområder i øjeblikket og den rette kandidat får stor indflydelse på, hvordan processerne indenfor ansvarsområderne udformes.

Derudover er der forskellige ad hoc-opgaver, som fordeles i teamet efter ønske og kompetencer.

Dig


Du har en positiv tilgang til opgaver og mennesker og finder de gode løsninger med et smil. Du kan tage selvstændige beslutninger, men ved hvornår du skal inddrage andre. Du har en struktureret tilgang til opgaverne, hvor du formår at organisere og systematisere dit arbejde. Du deler og modtager gerne viden fra og med dine kollegaer.

  • Sætter retning og tager ansvar for dine ansvarsområder
  • Arbejder struktureret
  • Serviceminded
  • Fleksibel og hjælpsom
  • Kontoruddannet eller andet relevant

Teamet


Du vil indgå i et lille team, hvor vi løfter opgaverne i fællesskab i tæt samarbejde mellem planlægning, produktion og salg. Vi lægger vægt på en uformel omgangstone, hvor alles mening tæller og et godt samarbejde på tværs af hele virksomheden.

Scan-Hide


Scan-Hide modtager og bearbejder kreaturhuder fra slagterier i nord Europa. Vi er Danmarks eneste tilbageværende garveri og har valgt at være med forrest i omstillingen til en mere bæredygtig og transparent læderbranche.

Scan-Hide er beliggende i Vester Skerninge mellem Svendborg og Faaborg og beskæftiger 135 mennesker.

Vil du vide mere om ansvarsområderne, teamet eller Scan-Hide er du velkommen til at kontakte Flowmanager Helle Boutrup på mail: HEBOU@Scanhide.dk eller telefon 6124 0402. Vi behandler de indkomne ansøgninger løbende med henblik på at besætte stillingen hurtigst muligt, så send din ansøgning snarest til adressen: sbnie@scanhide.dk