H.P.Jensen Fisk
Hundested
IMC Business Consulting A/S søger for H.P.Jensen Fisk

Forretningsorienteret og salgsorienteret leder

Mulighed for medejerskab i mindre virksomhed.

HP Jensen Fisk er en mindre dansk virksomhed inden for salg af kvalitetsfisk og visse færdigretter til private og virksomhedskunder i Nordøstsjælland. Virksomheden er ejerledet og står foran et generationsskifte, således der for en ambitiøs person er mulighed for at blive partner og måske – hvis lysten er der – overtage hele virksomheden.

Virksomheden har et ganske pænt overskud og sælger dels fra en voksende butik i Hundested Havn (mange feriehusgæster) samt fra to fiskebiler, der kører på ruter i Nordøstsjælland.

Om stillingen

Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og bl.a. inkludere:

  • Indkøb af fisk og fiskeprodukter hos grossister.
  • Salg af fisk og visse færdigretter i fiskebutikken samt i de to fiskebiler.
  • Oplæring løbende i produktkendskab samt salgsarbejde.
  • Deltage i den daglige drift og ledelse.
  • Deltage i gennemførelse af online markedsføring samt opfølgning salgsmæssigt herpå.

Virksomheden tilbyder

  • En stilling med salg, ledelse og drift i en mindre ejerledet virksomhed.
  • Stort vækstpotentiale.
  • Mulighed for medejerskab og fuld overtagelse af hele virksomheden, hvis der er interesse herfor.
  • Spændende og alsidige arbejdsopgaver indenfor såvel salg, indkøb, drift, ledelse og så videre.
  • Attraktivt medejerskab samt god løn.

Din profil og baggrund

  • Du har gerne en baggrund inden for noget, der har givet dig en relevant erfaring.
  • Du har lyst til at blive medejer.
  • Du kan lide ansvar og er resultatorienteret og ambitiøs på egne og virksomhedens vegne.
  • Du er klar på, at der arbejdes igennem, når der er travlt – og at alle hjælper alle.
  • Du har en ydmyg tilgang til tingene og forstår at lytte, besidder almindelig respekt og anstændighed og kender dig selv og dine begrænsninger.

Tiltrædelse efter aftale.

Hvis dette kunne være noget for dig, så send os en ansøgning på tho@imc-consulting.dk. Du er også velkommen til at kontakte os pr. telefon på 53 73 17 60, hvis du har spørgsmål til stillingen.