Imerys Industrial Minerals Denmark A/S
Fur og Nykøbing M

Projektleder – du sikrer optimering og forbedring på vores fabrikker

Vil du være bindeleddet mellem vores globale organisation og vores lokale, danske fabrikker i Fur og Mors, når du kører optimerings-, forbedrings- og strategiprojekter?

Og det bliver alt andet end kedeligt, for du får mulighed for at optimere på en stor palet – fra tidsforbrug og ressourcer til bæredygtighed og processer.

En lokal stemning i en global setting

Imerys er en stor, global organisation med flere end 18.000 medarbejdere på globalt plan.

Du bliver en del af Imerys i Danmark med omkring 90 kolleger på vores hovedkontor og 2 forarbejdningsanlæg på Fur og Mors, som er de eneste steder på planeten, hvor der findes ”ægte moler” – en unik ikke-klumpende ler med millioner af år på bagen, og som vi bl.a. forarbejder.

Vi har fordelene af både at have en stor, succesfuld, global koncern i ryggen, samtidig med at vi har mandat til at optimere på lokalt niveau – på vores måde.

- Line Poulsen, HR manager Nordics

Vi forestiller os, at du får base på Fur, men at du også får din gang på Mors, da der vil være projekter begge steder – men vi er åbne for det, hvis du hellere vil have din primære gang på Mors.

Tag ejerskab på optimeringsprojekter på fabrikkerne

Som vores nye continuous improvement & project manager får du et stærkt samarbejde med vores regions CEO, der sidder i Italien. Her får du et solidt indblik i, hvilke forbedrings- og optimeringsprojekter der kunne være relevante at tage fat i i Danmark.

Du driver forbedrings- og optimeringsprojekter omhandlende processer, metoder, omkostninger og miljøhensyn, når du:

  • sikrer, at projektforberedelse, -gennemførsel og -implementering kører gnidningsfrit
  • har en nøglerolle i investeringsprojekter, hvor du både foreslår og prioriterer investeringer
  • bidrager til udvikling og opdatering af risikovurderinger og sikre arbejdsmetoder
  • især har fokus på forbedring af arbejdsforhold og omkostningsbesparende projekter
  • udarbejder og vedligeholder dokumentation til rapporter, projektudførelse og dataanalyse.

Du får din gang på vores fabrikker, så du bedre forstår, hvordan projekterne kan gavne – og så du også er synlig i dagligdagen, hvilket gør implementeringen af forandringer mere gnidningsfri.

- Line

Teknisk knowhow og projektledererfaring er key …

… men det er dit strukturerede mindset også – så du formår at tage selvstændigt ansvar for at drive projekterne fremad og i mål. Og så har du gode menneske- og kommunikationsegenskaber, så du kan begå dig på tværs af kulturer og sprog samt fra topledelse til fabriksmedarbejdere.

Vi hører meget gerne fra dig, uanset om du primært har arbejdet med den tekniske del eller projektlederdelen af stillingen – vi forestiller os dog, at du har begge dele med i rygsækken.

Vi forestiller os også, at du har:

  • en uddannelse som ingeniør eller produktionsteknolog – eller noget lignende
  • erfaring med at køre projekter
  • stiftet bekendtskab med produktionsflow og produktionsoptimering
  • et solidt dansk og engelsk, så du både kan kommunikere med fabriksmedarbejderne i Danmark og ledelsen i Italien.

Har vi vækket din interesse?

Så send en kort ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket.

Har du spørgsmål til transporten til øerne, Imerys, eller vil du bare gerne høre mere om stillingen? Så er du meget velkommen til at kontakte HR manager Nordics Line Poulsen på tlf. 2173 8624 eller på e-mail line.poulsen@imerys.com.

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.