Dagbladet Børsen A/S
København K

Financial Controller

Brænder du for regnskab og økonomi og ønsker at videreudvikle dine kompetencer inden for finansiel rapportering og forretningsforståelse?

Med mere end 80.000 individuelle læsere, har Børsen flere betalende brugere af vores journalistik end Børsen nogensinde tidligere har haft i vores mere end 100 år lange historie.

Vi er ambitiøse, og vi vil gøre hvad der skal til for at fortsætte den vækst. Derfor leder vi efter en dygtig og engageret Financial Controller.

Om os

Dagbladet Børsen A/S er Danmarks førende erhvervsavis og leverer hver dag erhvervsnyheder og information – både på jobbet og privat. Dette er takket være de omkring 220 medarbejdere, der er fordelt på en lang række afdelinger og redaktioner, og som er med til at gøre Børsen til Danmarks førende.

Vi er et mediehus i digital transformation, og der er højt til loftet, så du vil få masser af muligheder for indflydelse og ansvar.

Du bliver en del af Børsens Financial Reporting & Back Office, der er et team på 7, der understøtter hele forretningen med indsigt, transparens og sikrer, at vores finansielle data, der er basis for styringen af Børsen, er af høj kvalitet. Børsen er en organisation i konstant forandring og udvikling, og dette skal vi i Financial Reporting & Back Office understøtte. Hos os er vi fokuserede og detaljeorienterede, men samtidig altid åbne for nye idéer og innovative indspark.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Supportere forretningen og ledelsen med analyser og ad hoc-opgaver
  • Deltage i udarbejdelsen af månedsrapportering og årsregnskab
  • Optimering og automatisering af processer
  • Systemanvendelse og implementering og afprøvning af nye systemer
  • Controlling gennem dyb forretningsforståelse af forretningsområderne
  • Udvikling og vedligeholdelse af interne kontroller
  • Bistå med Transfer Pricing dokumentation
  • Cash flow analyser
  • Klargøring af revisionsmateriale i samarbejde med det øvrige team

Hvad tilbyder vi:

  • Et område med stor strategisk vigtighed for Børsen
  • Et højt fagligt niveau
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Et team med gode kolleger, hvor løsningerne opbygges gennem sparring

Din profil

Vi søger en økonom, der kan arbejde selvstændigt, struktureret og med høj kvalitet og tager ansvar for sine opgaver. Du er proaktiv og analytisk og har en stærk værktøjskasse inden for bogføring og regnskab og har forståelsen for regnskabsprincipperne inden for den danske årsregnskabslov. Du mestrer både mundtlig og skriftlig kommunikation, da en vigtig del af jobbet er at sikre bedre beslutningstagning gennem dyb forståelse af forretningen og nye initiativer.

Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad inden for økonomi (for eksempel cand.merc.aud eller cand.merc.fir).

Det er ikke et krav, at du har erfaring fra lignende stilling, men det vil selvfølgelig være et plus.

Send din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter via ansøgningsknappen.

Vi behandler ansøgninger og arrangerer interviews løbende, så vi anbefaler, at du ansøger hurtigst muligt og senest 31. maj 2024.

Tøv ikke med at kontakte Hanne D. Jensen, Head of Financial Reporting & Back Office på mailen haje@borsen.dk hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.