Iki Sushi
København

Fuldtidstjener til vores restaurant / takeaway til vores fem afdelinger

Er du parat til at blive det nyeste medlem af Iki Sushi, hvor vi tilbyder sushi og andre japanske specialiteter i høj kvalitet og til en rimelig pris?

”Du bliver en del af vores hold af ligesindede sushielskere, som nyder at give vores gæster en god oplevelse, samtidig med at de har det sjovt sammen,” fortæller din kommende leder, Jie Gong.

Velkommen til Iki Sushi

Hos Iki Sushi mener vi, at god sushi og japansk mad sagtens kan være prisvenligt – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det mener vores mange gæster også, og siden vi åbnede vores første restaurant i 2014, er vi vokset til tre restauranter og én takeaway-afdeling i København.

”Vi tilbyder bl.a. prisvenlige a la carte- og tilbudsmenuer, og i restauranterne kan gæsterne altid iagttage vores erfarne sushikokke, imens de skaber både klassikerne og nye kreative sushivariationer,” fortsætter Jie.

Vær med til at give en sublim madoplevelse

Som fuldtidstjener på vores restaurant kan du både vælge imellem dag- eller aftenvagter.

På dagvagter er det dit ansvar at tage imod og servicere gæster og være med til at skabe den hyggelige atmosfære, som vi er kendte for. Når du ikke er omkring gæsterne, forbereder du til om aftenen og sørger for, at alt er parat til aftenholdet. På aftenvagter er du mest fokuseret på at servicere gæsterne og klargøre takeaway. Det er her, vi får flest spisende gæster ind.

Vær med til at give en sublim madoplevelse

Du får ansvaret for at servicere vores kunder og sørge for, at alle de besøgende gæster går derfra med en god oplevelse. Derudover skal du også tage imod bestillinger via telefon eller vores online bestillingssystem. Det er dig, der sørger for, at maden bliver pakket færdig i poserne, som du derefter overleverer til kunderne.

Vi har det sjovt og passer godt på hinanden

Selvom du kommer til at arbejde i en populær restaurant, hvor der kan være travlt, så har du altid dine gode kolleger, som er klar til at give dig en hjælpende hånd.

”Vi har et virkelig godt sammenhold – og du mødes også med dine kolleger fra de andre restauranter. Vi kan sagtens finde på at mødes efter en aftenvagt i en af restauranterne – eller ude i byen til en drink,” slutter Jie.

Du er udadvendt og nyder at tale med gæster

Det er selvfølgelig en fordel, hvis du allerede har tjenererfaring – dog er det ikke et krav. Du er smilende, imødekommende og får hver en gæst til at føle sig velkommen. Du kan bevare det rolige overblik over dine gæster og deres bestillinger, også når tempoet er højt. Vi har to prøvevagter à 4 timer, hvor vi kan se hinanden an og vurdere, om vi er et godt match.

Er du vores nye kollega?

Fuldtidsstilling er 25-30 timer om ugen.

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye tjener? Så kan du kontakte job@ikisushi.dk.

Send din ansøgning via nedenstående link – vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!