European Maritime Finance A/S

Konsulent søges med erfaring inden for mødebooking

Bliv en del af en succeshistorie i et selskab, som skaber værdi hos kunder og ansatte

European Maritime Finance A/S (EMF A/S) søger nye stærke og kompetente kolleger til formidling af maritime finansprodukter til danske investorer.

Shipping er en branche i rivende udvikling, og EMF A/S gør en stor forskel for miljøet ved at transformere shippingbranchen mod en bæredygtig fremtid med renere brændstoffer og grønne løsninger. Hos os bliver du en del af et stærkt, dynamisk team i en virksomhed med store ambitioner og progressiv vækst. Vi har siden 2014 bygget bro mellem professionelle investorer og skibsejere med ønsket om at rejse kapital og har igennem årene udviklet et unikt investeringsalternativ, der giver imponerende afkast til investorer.

Som mødebooker hos EMF A/S skal du arbejde tæt sammen med det øvrige salgsteam. Du skal kontakte potentielle investorer, høre, om de er interesserede i at investere i shipping, og konkret fortælle om vores spændende projekter og ikke mindst imponerende resultater. Dine opgaver vil være at identificere og kontakte nye leads, booke møder og invitere til seminarer og sikre stærke og langvarige relationer til vores investorer.

Målsætningen er, at du i løbet af kort tid har opbygget din egen kundedatabase og dermed har et solidt samarbejde med konsulenterne i salgsteamet.

Vi forestiller os at:

  • Du har erfaring inden for salg og shipping (er en fordel)
  • Du har erfaring inden for mødebooking

Hvis du tidligere har været en del af et salgsteam og er vant til at arbejde sammen med andre om at opnå de bedste resultater, er det en stor fordel.

Det er vigtigt, at du:

  • Har interesse for finans, investering og shipping.
  • Motiveres af høj salgsdisciplin.
  • Bidrager til et ambitiøst, regelbaseret miljø, hvor dine resultater er i fokus.
  • Vægter integritet og etiske standarder højt.
  • Har ambitioner om en seriøs karriere med et højt lønniveau.

Vi tilbyder:

  • Attraktiv lønpakke med fast løn samt provision.
  • Onboarding-oplæringsforløb på vores kontor på Kongens Nytorv.
  • Mulighed for personlig udvikling og avancement.
  • Dygtige og professionelle kolleger.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen som mødebooker, er du velkommen til at kontakte Kim Nielsen på telefon 2285 0737. Ansøgning sendes via "Ansøg"-knappen.


Om EMF A/S

European Maritime Finance A/S (EMF A/S) er en investeringsvirksomhed, der præsenterer muligheder til kvalificerede investorer for direkte investering i handelsskibe. Ved at arbejde tæt sammen med en veletableret skibsreder og flådeoperatør har investorer været i stand til at deltage direkte i en række opkøb af råolieskibe og skibe til bilfragt (PCTC’s – Pure Car and Truck Carriers).

EMF A/S blev grundlagt i 2014 og har hovedkontor på Kongens Nytorv i København. Her servicerer vi vores stærkt voksende skandinaviske kundebase – og accelererer væksten i hele Norden.

Se vores tidligere resultater her: Trackrecord – European Maritime Finance.

European Maritime Finance A/S (EMF A/S) har siden 2018 haft hovedkontor på Kongens Nytorv i København. EMF A/S har en AIFM-licens (Alternative Investment Fund Managers-licens) og er reguleret af Finanstilsynet i Danmark med registreringsnummer 23327.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.