Microbizz
København S
Jobindex søger for Microbizz

PHP-udvikler – skab innovative forretningsløsninger

Er du klar til at give den gas i et innovativt team, der forvandler den måde, virksomheder administrerer deres forretning på?

Så bliv en del af en mindre virksomhed, der står bag et opgavestyringssystem, som gør hverdagen nemmere og smartere for vores kunder. Vi er 26 i alt, hvor du bliver den 27.

Du arbejder med meget innovative softwareløsninger, der gør en reel forskel for vores kunder. Og det gør du sammen med et hold af rigtig dygtige, men også humoristiske kolleger, som glæder sig til at tage imod dig.

– Michael Sahl, CTO

Microbizz – et softwareeventyr med stor kundetilfredshed

Vi er en fremadstormende SaaS-virksomhed, som ikke er bange for at udfordre status quo og tænke nyt. Vi tror på, at digitaliseringsrejsen kan være en spændende og problemfri oplevelse, og vi arbejder hårdt på at skabe innovative løsninger, der forenkler arbejdsgange og frigiver tid til vigtigere opgaver.

En nøglerolle med spændende softwareløsninger

Vi har dedikeret betydelige ressourcer til vores infrastruktur de seneste år, og vi er nu klar til at accelerere vores vækstrejse. Her spiller du en vigtig rolle, når du er med til at udvikle og vedligeholde vores bagvedliggende infrastruktur, samtidig med at du bliver afgørende, når vi migrerer til vores nye, komponentbaserede framework.

Vi udvikler vores system på toppen af vores egenudviklede open-source framework Platform4PHP, som bidrager til smidige løsninger og en stram arkitektur. Dermed har vi bundet front-end og back-end sammen i isolerede komponenter, der skaber overskuelige kodebidder.

Du arbejder med spændende projekter, samarbejder med erfarne eksperter og får mulighed for at udvikle dine færdigheder og din karriere.

Michael

Et stærkt og humoristisk team med plads til alle – også dig

Sammensætningen af det team, du bliver en del af, består af 9 kolleger med forskellige baggrunde, men fælles for os er, at vi dyrker kreativitet og opmuntrer hinanden til at udforske nye ideer og aktivt forme vores virksomheds fremtid. Vi tror på, at et inspirerende arbejdsmiljø er nøglen til succes, og derfor tilbyder vi en fleksibel kultur, hvor hver enkelt medarbejder kan blomstre og udvikle sig.

Vi har en vildt fed kultur. Der er i hvert fald masser af god og dårlig humor, og vi deler glæderne sammen og tror på, at det er vigtigt at skabe en sjov og afslappet atmosfære, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte.

– Michael

PHP-udvikler der er klar til at spænde hjelmen – sammen med os

  • Du har erfaring med PHP, JavaScript og gerne SQL, HTML5 og JQuery.
  • Du har måske nogle års erfaring, men hvis du er klar til at lære, kan du også være nyuddannet.
  • Du har lyst til at bygge og vedligeholde avancerede webapplikationer.
  • Du er effektiv og kan hurtigt sætte dig ind i og forstå komplekse strukturer og store arkitekturer.
  • Du behersker dansk i skrift og tale.

Er du interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Wang på 7245 9074.

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående ”Ansøg”-knap, allerede i dag og senest den 21. juni 2024. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Masser af frynsegoder og åbent køleskab

Vi tilbyder mulighed for to hjemmearbejdsdage om ugen samt en lækker kantineordning, en konkurrencedygtig løn og gode frynsegoder, der får dig til at smile endnu bredere – herunder 6 ugers ferie, sociale events som brætspilsaftener, DHL, sommerfest, julefrokost, filmaftener og meget mere. Vores køleskabe er altid fyldt med kolde drikkevarer, og vi har frugt og snacks til fri afbenyttelse. Hver tirsdag tilbyder vi fællestræning i arbejdstiden med en ekstern træner. Men det er selvfølgelig helt frivilligt, om du vil deltage.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.