Ulkebøl Præsteembede
Sønderborg

Organist

En stilling som organist ved Ulkebøl Kirke er ledig pr. 1. august 2024.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Ulkebøl Sogn har 5871 indbyggere, hvoraf 3950 er medlem af folkekirken. Sognet ligger i Sønderborg Kommune, som kan tilbyde noget til alle aldersgrupper. Både i forhold til uddannelse, fritidsinteresser og kulturudbud.

Orglet i Ulkebøl Kirke er bygget i 1888 af Marcussen og Søn. Orglet er velfungerende og velklingende. Der er løbende foretaget forbedringer på orglets mekanik. Orglet har 20 stemmer, heraf 3 rørstemmer.

Vi forventer, at:

  • Du har kirkemusikalsk uddannelse og kan tage musikalsk ansvar på et højt niveau. Du er bekendt med såvel klassisk musik som nye salmeudgivelser, så du har mulighed for at sætte forskelligt præg på gudstjenester og kirkelige handlinger.
  • Du har en god liturgisk fornemmelse og lyst til at indgå i et fællesskab om at udvikle vores kirkeliv.
  • Du samarbejder positivt med kirkens 2 præster, menighedsråd og personale.
    Kirkens personale omfatter: 1 kirkesanger, 3 gravermedhjælpere, 1 graver, 1 kirketjener og 1 administrationschef/kordegn.
  • Du er åben overfor forskellige musikgenrer og kan sætte dig ved både or­­gel og klaver.
  • Du har lyst til at opbygge og tage ledelsen af kirkens kor.
  • Du vil være en del af kirkens sociale arrangementer og spille til sangaftener i sognegården, babysalmesang, spaghettigudstjenester og lignende.
  • Du bliver en del af aktivitetsudvalget og kan tage ansvar for både musikalske og ikke musikalske arrangementer som afholdes af kirken.
  • Du har interesse i at præge stillingen, så den skaber værdi for dig og Ulkebøl Kirke.

Ansættelse sker ved Ulkebøl Sogns Menighedsråd beliggende Kirkevej 11, 6400 Sønderborg.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 295.280,39 kr. - 431.563,02 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 302.851,32 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.760,18 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 982,04 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 329.548,90 kr. - 401.562,33 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.400,94 kr. - 65.854,32 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 317.994,35 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 334.104,40 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 24.724,25 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke

Løn, OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrationschef Helle Thisgaard på telefonnummer 4880 2886/ mail: kontor@ulkeboelkirke.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 8992fortrolig@sogn.dk. Emne: Ansøgning organist.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 03.06.2024 kl. 10.00.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted 19/6.2024 eller 20/6.2024.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.