Allekan
København Ø

Praktikvejleder til fuldtidsstilling søges til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Kan du vejlede og finde praktikpladser til elever på STU?

Din primære funktion er at varetage vejledningen af eleverne i forbindelse med deres uddannelsesforløb samt stå for at skabe relevante praktikforløb for eleverne samt dokumentation af den unges uddannelsesforløb. I den forbindelse vil det blive efterspurgt at du er optaget af at sikre den bedst mulige overgang fra STU til voksenlivet generelt og for så vidt at det angår overgangen til uddannelse og jobcenteret. Vurdering og beskrivelsen af elevernes arbejdsevne vil i den sammenhæng være et vigtigt arbejdsredskab i samarbejdet med eleverne.

Vejledningsopgaven indebærer et tæt samarbejde med resten af skolens undervisere samt Fagligt Center og visitationen i Københavns Kommune i fht. elevernes uddannelsesforløb.

I et samarbejde med skolens øvrige vejledere og undervisere vil du skulle være tovholder på de unges uddannelsesforløb og individuelle mål, og i særdeleshed deres både interne og eksterne praktikforløb, samt sikre at dokumentation er af høj kvalitet, være bindeled for den unges netværk mv.

Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag skal du være med til at sikre et trygt og forudsigeligt ungdomsmiljø og på den bedst mulige måde bidrage til, at eleverne udvikler deres sociale, personlige og faglige kompetencer ud fra deres individuelle forløbsplan.

Det indebærer en tæt personlig relation til de unge, hvor du i høj grad fungerer som tovholder i de unges uddannelsesforløb og holder styr på de mange tråde, som eleverne bevæger sig på, og de berøringsflader de har med psykiatrien, praktiksteder, UU-vejledningen og deres betydningsfulde netværk.

Vi vil sikre os, at:

  • Du har erfaring med STU og dokumentation
  • Du har erfaring med at etablere praktikforløb for sårbare unge
  • Du er nærværende, troværdig, humoristisk, rummelig og anerkendende i kontakten til unge
  • Du kan både arbejde med gruppedynamiske processer i et omskifteligt ungdomsmiljø samt motivere og støtte individuelle læringsprocesser på flere forskellige niveauer
  • Du har en relevant uddannelse eller baggrund som sagsbehandler fra jobcenteret
  • Du har veludviklede samarbejdsevner
  • Du er en ildsjæl, der brænder for at gøre en forskel i unge menneskers liv

Vi ønsker, at:

  • Du har en veludviklet mentaliseringsevne
  • Du har stor erfaring med relationsarbejde med målgruppen og kendskab til autismepædagogik
  • Du er følelsesmæssigt selvbevidst og robust og tør lade dig påvirke
  • Du ved, hvad du kan og vil, men vil gerne udfordres og tør sætte din usikkerhed i spil
  • Du har erfaring med strukturerede samtaler eller coaching med et personligt indhold

Vi drømmer om, at:

  • Du har erfaring med it-systemet Uno Ung
  • Du har erfaring med unges tilknytning til jobcenteret og overgangen fra STU
  • Du har erfaring med arbejdsevnevurdering for unge i jobcenterregi
  • Du har en relevant diplomuddannelse som vejleder
  • Du har kørekort
  • Du har en bred kontaktflade til relevante praktiksteder
  • Du er en holdspiller og vil være en del af et ambitiøst team

Vi tilbyder, at du:

  • Får regelmæssig relevant fagspecifik supervision og sparring samt opkvalificering af dine pædagogiske kompetencer til samarbejdet med eleverne
  • Bliver en del af en værdibaseret organisation der vægter den pædagogiske kerneopgave højt
  • Bliver en del af et stærkt professionelt sammenhold og et ambitiøst tværfagligt team bestående af erfarne og specialuddannede kolleger, der også nyder hinandens uformelle selskab
  • Bliver en vigtig medspiller til at eleverne gennemfører den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse
  • Bliver en betydningsfuld fagprofessionel som sikrer sammenhæng for eleverne igennem uddannelsesforløbet
  • Bliver en del af skolens ansigt udadtil ifht. at skabe et bæredygtigt netværk af virksomheder og nye samarbejdspartnere

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn efter overenskomst. Regelmæssig supervision.

Tiltrædelse 1.august 2024

Ansøgning, CV og relevant dokumentation mv. sendes senest onsdag d. 29. maj 2024 kl. 12.00 via QuickApply-knappen "Ansøg". Jobsamtalerne finder sted i uge 23 2024.

For yderligere information, kontakt skoleleder Stine Hellesen på tlf. 4237 1912.


Om Fontanaskolen STU

Fontanaskolen STU tilbyder en særligt tilrettelagt treårig ungdomsuddannelse, for unge mellem 16-25 år med både generelle psykiske udfordringer og gennemgribende udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret. Dvs. unge, der på grund af deres psykiske problemer ikke kan klare en almindelig ungdomsuddannelse på trods af massiv støtte.

Fontanaskolen STU er en aktivitet i den registrerede socialøkonomiske virksomhed AlleKan Aps.

Læs mere om Fontanaskolen på www.fontanaskolen.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.