Bodylab ApS
Hadsund

Brænder du for at levere en enestående kundeserviceoplevelse?

Er du udadvendt, positiv og serviceminded, og leder du efter et spændende studiejob? Så kan denne stilling måske være noget for dig!

Som studiemedhjælper i vores kundeservice bliver du en del af et lille team, der dagligt gør sit ypperste for at give vores kunder en sublim kundeserviceoplevelse. Vi har brug for dig til at løse små, men vigtige, administrative opgaver hver dag.

Arbejdstiden vil primært ligge om aftenen hjemmefra, men en gang om ugen forventes det, at du kan møde ind på kontoret i Hadsund og arbejde om eftermiddagen. Vi forventer, at du kan arbejde mindst 3-4 gange om ugen, og mere i ferie- og spidsbelastningsperioder. Der vil også være arbejde i weekenden og på helligedage efter aftale. Arbejdstiden vil i gennemsnit ligge på 6 timer om ugen, fordelt ud på de 3-4 arbejdsdage.

Arbejdsområderne inkluderer:

  • Ordrebehandling
  • Behandling af returpakker
  • Bogføring af ordrer
  • Oprettelse og besvarelse af kundehenvendelser
  • Oprydning i forskellige systemer for at undgå glemsel af ordrer
  • Opdatering af udsolgte produkter og abonnementer

Hvem leder vi efter? Vi forestiller os, at du er i gang med en kontoruddannelse eller lignende og derfor trives med administrative arbejdsopgaver. Du er udadvendt og har en ægte interesse i at hjælpe vores kunder. Erfaring er en fordel, men ikke et krav, da vi lægger større vægt på dine personlige kompetencer. Hvis du kan trives i et højt tempo, med gode kolleger og fantastiske kunder, har du mulighed for at blive en del af et professionelt team. En personlig interesse i kost og træning, vil helt klart være en fordel.

Vi ser gerne, at du:

  • Behersker flydende dansk i både tale og skrift
  • Har kommunikationskompetencer på engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • Da du vil arbejde i et nordisk kundecenter, vil det være en fordel, hvis du også kan tale og forstå norsk og svensk
  • Er effektiv, bevarer roen under pres og kan udstråle smil og troværdighed gennem telefonen, også i pressede samtaler
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt såvel som i et team, udviser modenhed og tager ansvar for at fuldføre dine opgaver
  • Har en serviceminded tilgang og evnen til at forvandle negative dialoger til positive kundeoplevelser

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt.

Mener du at jobbet er noget for dig, så tøv ikke, send din ansøgning og CV via linket snarest muligt. Ansøgningsfrist 31. maj 2024.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.