Jobbet

Vil du gerne være med til at vækste en mindre B2B softwarevirksomhed, som har velkendte internationale kunder og et markedsledende produkt? Så er det måske dig vi leder efter.

Du vil i meget stort omfang få mulighed for at sætte dit præg på jobbet, da det er en nyoprettet stilling og der er masser af opgaver, som vi ved kan gøres bedre. Vi forventer, at du trives med kundekontakt både i relation til at håndtere de indkomne henvendelser og i relation til også selv at gøre en indsats for at skabe de rette relationer.

Du ser marketing som en integreret del af salget og vil også gerne her bidrage med, hvorledes vi bedst når ud til vores potentielle kunder over hele verden.

SVS er en lille virksomhed med 6 ansatte. Der er altså alle muligheder for, at man kan gøre en væsentlig forskel og masser af muligheder for at udvikle ansvarsområdet.

Vores hovedkontor ligger i Aalborg, men der vil være gode muligheder for delvis at arbejde hjemme fra, da du vil have kollegaer i både Portugal og Nordmakedonien.

Dine ansvarsområder:

  • Professionel håndtering af indkomne kundeemner
  • Proaktiv opfølgning på og identificering af mulige kunder for SVS
  • Udarbejdelse af tilbud, opfølgning på disse og lukning af aftaler
  • Ansvarlig for virksomhedens SoMe-aktiviteter, primært LinkedIn
  • Planlægning og opfølgning på webinarer, konferencer etc.

Dine kvalifikationer:

  • Et godt salgsgen og en struktureret tilgang til at arbejde med kunder
  • Evne til at generere kundeemner via relevant aktiviteter
  • Kendskab til Microsoft 365 og brug af CRM
  • Lyst til at forstå de kommercielle muligheder i vores software
  • Flydende mundtligt og skriftligt engelsk.

Hvis du er interesseret i at søge denne stilling, bedes du sende dit CV via e-mail til Per Sondrup på ps@svibs.com. Du er også velkommen til at ringe med spørgsmål på 2514 6381.


Om SVS

Structural Vibration Solutions A/S (SVS) udvikler og sælger softwaren ARTeMIS, som primært anvendes til Operational Modal Analysis. ARTeMIS er anerkendt som et førende produkt indenfor sin niche for måling af vibrationer i større strukturer som eks. broer, bygninger, vindmøller etc.

SVS har mere end 1000 kunder, der omfatter store virksomheder som NASA, Boeing, Airbus, General Electric, Siemens, Vestas, Mazda, Wärtsilä. Derudover er der mange ingeniørvirksomheder, hundredvis af universiteter og forskningsinstitutioner og statslige institutioner over hele verden.