NTP Technology A/S
Gentofte

International salgschef

NTP Technology med branded DAD – Digital Audio Denmark er en af verdens førende leverandører af udstyr til brug inden for produktion af lyd. Vi er med vores produkter markedsledende inden for det professionelle/high-end segment. Alle vores produkter udvikles og færdigproduceres på vores faciliteter i Gentofte.

Vi oplever en stigende efterspørgsel efter vores produkter og vi søger derfor en salgschef, der skal være med til drive væksten og yderligere cementere vores position på det internationale marked indenfor musikstudier, live venues, post production- og broadcast-institutioner.

Stillingen:

Du vil som salgschef med base på vores kontor i Gentofte spille en central rolle i salgsteamet og ligeledes arbejde tæt sammen med salgs- og operations-direktøren samt kolleger i teknisk kundesupport, marketing, R&D og operations. Dit primære ansvar er at drive salget til slutkunder i samarbejde med distributører og forhandlere. Du bliver ansvarlig for at lede et salgsteam på 2 og gennemføre salgsafdelingens salgsstrategi og go-to-market plan samt for de salgsmæssige resultater herunder det samlede salgsbudget.

Primære arbejdsopgaver:

  • Styring af salgsbudget. salgspipeline og gennemførelse af salg
  • Identificere, opsøge og etablere nye salgspartnere og slutkunder
  • Etablere og udbygge relationer til vores eksisterende salgspartnere og slutkunder
  • Sikre at vores salspartnere er tilstrækkeligt uddannede i vores produkter og applikationsområder
  • Medvirke til at identificere og implementere det mest hensigtsmæssige salgspartner set-up

Om dig:

  • Du er en teknisk salgsprofil med stærke forretnings- og supportegenskaber.
  • Du forventes at have en højere merkantil eller ingeniørmæssig uddannelse
  • Du har arbejdet med salg og markedsføring af elektroniktekniske produkter
  • Du har erfaring med at etablere og drive et internationalt salgspartnernetværk
  • Du er entreprenant og god til at skabe fremdrift og resultater
  • Du er struktureret og god til at eksekvere

Du er ydermere energisk og initiativrig af natur og god til at kommunikere på dansk og engelsk, og du trives ved at samarbejde med kunder med forskellige nationaliteter og kultur. Kendskab til pro audio industrien vil være en fordel.

Skal du med på holdet?

Matcher du et eller flere af ovenstående områder, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest på headsales@ntp.dk.

Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om stillingen. Henvendelse foretages til direktør Mikael Vest på mail headsales@ntp.dk eller tlf. 45 96 88 80. Kandidater bliver vurderet løbende, så tøv ikke med at tage fat eller søge stillingen.


NTP Technology A/S og brandet DAD www.ntp.dk, www.digitalaudio.dk. er en del af Dan Technologies A/S. En international koncern med hovedkontor i Gentofte, der koordinerer koncernens globale aktiviteter. Koncernen har selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, England, Spanien, Portugal og Vietnam. Koncernen er blandt de globalt førende leverandører af tekniske løsninger inden for radio, tv, web, post production, samt tele- og satellitkommunikation såvel som turnkey media løsninger til broadcastindustrien, offentlige/private virksomheder og institutioner. Koncernen har i dag mere end 155 ansatte arbejdende fra koncernens forskellige lokationer. Yderligere information på www.dantechnologies.com