Geoteam A/S
Ballerup
Tomma Consulting søger for Geoteam A/S

Salgschef

Salgschef/KAM – vil du være en del af en succesfuld virksomhed som er markedsleder, er leverandør af state-of-the-art-produkter og -løsninger og har et engageret og samarbejdsorienteret team??

Stillingen

Vi søger en teknisk sælger, som har ambitioner om at blive salgschef/key account manager til Geoteam A/S, som siden 2005 har repræsenteret Trimble Inc. i DK. Trimble er verdens førende producent af landmålingsudstyr, som udvikler og producerer high-end-produkter og services, som bl.a. omfatter droner. Geoteam A/S er succesfuld og har en solid økonomi – og har øget omsætningen og indtjening betydeligt i de seneste 5 år. Hovedkundesegmenterne er – entreprenører, forsyningsvirksomheder, landmålere, rådgivende ingeniører, museer og offentlige institutioner.

Den nye salgschef/KAM vil få reference til virksomhedens adm.dir., og få ansvar for ledelse af 3 selvkørende sælgere, og du vil selv deltage aktivt i salgsarbejdet. Du vil desuden få ansvar for indkøbsaftaler med Trimble samt KA-ansvar for et par af de største kunder. Du vil primært arbejde internt i virksomheden – formentlig 3-4 dage/uge – og dit arbejdssted vil være i Ballerup.

Ud over det daglige salgsarbejde, vil dine opgaver inkludere:

  • Månedlig udarbejdelse af forecast som grundlag for indkøb fra Trimble
  • Kommerciel sparring med sælgerne
  • Ansvar for CRM-systemet
  • Udarbejde KPI’er for sælgerne og følge op
  • Løbende opdatering af konkurrentviden
  • Deltage i strategiudvikling af virksomheden
  • Planlægge og gennemføre customer surveys
  • (Begrænset) antal udlandsrejser til udenlandske messer og til Trimble

Succeskriterier

Du vil blive målt på omsætning og DB og kundetilfredshed.

Din baggrund

Du har min. 5 års opdateret salgserfaring fra salg af tekniske produkter til professionelle slutbrugere fra f.eks. IT-branchen eller andre teknologiske brancher. Du behøver ikke at have salgsledelseserfaring, men du skal have en personlighed og en ambition om at påtage dig et mindre ledelsesansvar.

Du har en kommerciel/økonomisk eller teknisk uddannelse, kan kommunikere på engelsk på min. samarbejdsniveau, er erfaren Office- og CRM-bruger og har bopæl max. 1 times kørsel fra Ballerup.

Du tilbydes

Et spændende og udfordrende job i en virksomhed, som har en kontrolleret vækst samt en solid økonomi og indtjening. Virksomheden har desuden en høj kundetilfredshed og yder branchens bedste kundesupport. Virksomheden har også en høj medarbejdertilfredshed, fokus på en god work-life-balance og en lav personaleomsætning. Du vil samarbejde med meget kompetente og engagerede kolleger, og du vil få stor indflydelse på udviklingen af landmålingsforretningen og tilbydes gode udviklingsmuligheder – både personligt og fagligt. Ansættelsespakken består af en konkurrencedygtig løn- og bonuspakke, pensionsordning, bilordning, forsikringer, internet, god kantineordning m.v.

Har vi fanget din interesse??

Hvis du mener jobbet passer til dine kvalifikationer og jobønsker, hører vi meget gerne fra dig, og hvis du har spørgsmål til jobbet eller Geoteam, er du meget velkommen til at kontakte konsulent Tom Bo Madsen på mobiltelefon – 40 64 81 91 eller email – tbm@tommaconsulting.dk – og du vil høre fra os inden for 24 timer.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Virksomheden bliver først informeret om dit kandidatur efter din accept.

Hvis du gerne vil i spil til jobbet, skal du sende en email med dit cv mærket ”Salgschef/KAM – Geoteam” til: tbm@tommaconsulting.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tomma Consulting
Automatikvej 1
2860 Søborg

Tomma Consulting er specialister i rekruttering til it-branchen, bygge- og anlægsbranchen og dagligvarebranchen.

Virksomheden

Siden 2005 har Geoteam A/S markedsført, serviceret og solgt produkter, hard- og software, fra Trimble Inc. hjemmehørende i Westminster, Colorado. Geoteam er et selvstændigt aktieselskab ejet af et aktieselskab der også ejer LE34 – Danmarks største landinspektørfirma.

I Danmark er Geoteam forhandler af alle Trimbles produkter inden for landmåling, præcisionslandbrug, jernbaneopmåling, GPS til GIS dataindsamling og 3D Laser Scanning. Endvidere har Geoteam påbegyndt salget af droner – primært til landmålings- og landbrugskunder. Virksomheden omsætter for ca. 80 mio. DKK og samlet er der ansat 29 medarbejdere i Geoteam. Ca. halvdelen af medarbejderne arbejder til dagligt på hovedkontoret i Ballerup, hvor Geoteam har lager, værksted, administration, salg og marketing, og resten er kørende konsulenter og teknikere, som dækker hele Danmark. 7 medarbejdere er beskæftiget fuldtids med salg. De resterende medarbejdere beskæftiger sig hovedsageligvis med service og support i tilknytning til salget af Trimble udstyr.

Geoteam er specialister i præcisionslandbrug og landmåling og markedsledende inden for begge områder i Danmark.

Virksomheden er en handelsvirksomhed for udstyr til landmålere og præcisionslandbrug og har eget RTK-referencenet i Danmark med >70 stationer.

Mission: Vi vil levere avanceret teknologi og services Vi er innovative og opfindsomme og leverer avanceret teknologi og services, der udnytter nøjagtig positionering fra eksisterende satellitsignaler, sammensætter disse med andre informationer og teknologier som i sammenhæng er med til at effektivisere arbejdsgange, øge udbytte og skåne mennesker og miljø.

Vision: Vi vil være de bedste i branchen

Vi er i dag førende i flere af de brancher, vi er aktive i, og vi forbedrer os løbende for at holde den position. Det gør vi ved løbende at flytte og udvikle os, og gå forrest og være de bedste.

Mål: Branchens bedste service og support

Vi vil levere branchens bedste service og support. Vi ved, fra vores kunder, at der altid er behov for service og support, og vi bestræber os på at yde den bedste til gavn for vores kunder.

Vi leverer seriøs rådgivning og vi ønsker, at vi altid bliver taget med på råd i forbindelse med indkøb af udstyr til landmåling, præcisionslandbrug og levering af referencedata.

Værdier

Vi har fra virksomhedens start haft fagligheden i højsædet. Vi mener, at vi ved hvad vi taler om, og vi kender til mange af de udfordringer, som vores kunder står med.

Samarbejde er vigtigt for os – både internt blandt ansatte og eksternt ift. kunder. Vi ønsker en konstruktiv dialog og samarbejde, for vi tror på længerevarende relationer, der gennem årene vil udvikle sig og styrkes.

Troværdigheden er for os samtidig vigtig. Vi står ved det vi lover.

Du kan læse mere på: www.geoteam.dk og www.trimble.com.