NordicRebar ApS
Gadbjerg

Montør til værksted

Kan du se dig selv i et hyggeligt gårdmiljø på landet, hvor du i et stærkt teamwork får en stor del af ansvaret for renovering af maskiner? Og vil du være en del af vores internationale vækst omkring salg af & service på maskiner? Så synes vi, at du skal læse videre.

NordicRebar sælger og servicerer automatiske maskiner til bearbejdning af armeringsjern, herunder bukning, klipning, svejsning. Maskinerne spænder fra en bordmodel til komplette logistiske anlæg. De mekaniske processer på maskinerne styres af el, hydraulik, pneumatik, elektronik, software.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver i jobbet:

  • Fejlfinding, reparationer, klargøring af ældre maskiner.
  • Herunder en del traditionel smede-arbejde som slibning, svejsning osv.
  • Læsning/losning af maskiner og tilbehør med truck.
  • Tæt samarbejde med vores salg, lager, administration i et lille uformelt miljø.
  • Branchekendskab er ikke nødvendigt, men en solid teknisk baggrund kræves.

Interesseret?

Så send gerne din ansøgning inkl. CV via ”Ansøg”-knappen nedenfor.

Ønskes nærmere info så kontakt venligst NordicRebar på telefon: +45 9880 1010.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.