Hamlet Tours

Turistguide med buskørekort

Sommerjob/deltidsjob hvor du kan dyrke Danmarks historie og blive en del af en hyggelig lille virksomhed.

Jobbet består i at køre små grupper af turister (mest amerikanere) fra København rundt til de historiske seværdigheder i Helsingør, Hillerød og Roskilde og undervejs fortælle dem om Danmark og seværdighederne og besvare deres spørgsmål.

Udover glæden ved at vise Danmark frem og lære en masse historie, får du fuld indsigt i vores lille virksomhed og vil lære en masse om turist- og transportbranchen. Med tiden er der mulighed for et større ansvar hos os, hvis du har vedholdenhed og talent for det.

Jobbet er velbetalt. Der er en overenskomstmæssig timeløn og dertil en hel del drikkepenge fra turisterne, hvis du gør det godt.

KVALIFIKATIONSKRAV

  • Erhvervskørekort til bus
  • Engelsk og dansk på højt niveau
  • Erfaring med at styre en gruppe. Eksempelvis erfaring som guide, underviser, befalingsmand eller lignende
  • Stor almen viden om det danske samfund og dansk historie
  • Præsentabel fremtræden

ALLE kvalifikationer SKAL uden undtagelser være opfyldt, og vi søger specifikt ikke folk uden erhvervskørekort til bus. Man kan ikke udføre et job, som går ud på at køre bus, uden at have buskørekort til erhvervskørsel.

ARBEJDSTID

Vi aftaler sammen, hvor mange ture du skal køre fra måned til måned, og der vil være mest at lave i perioden maj-september, hvor jobbet kan komme op på fuld tid, hvis du ønsker det. Men du kan også arbejde et mindre antal dage om måneden, hvis det passer dig bedre.

Du skal dog være klar over, at arbejdsdagene er lange (typisk 10,5-11 timer), hvilket der ikke kan afviges fra, da det nu en gang er så lang tid, vores ture tager.

MØDESTED

Busserne står på Lyngbyvej, som er mødestedet, når man skal ud at køre.

ANSØGNING

Vi vil gerne ansætte folk hurtigst muligt. Send en ansøgning, hvor du begrunder, hvorfor du kunne tænke dig jobbet. Din ansøgning bør indeholde følgende tydeligt angivet:

  • Dit navn, din nuværende beskæftigelsessituation, og at du har erhvervskørekort til bus.

I vedhæftet ansøgning:

  • Hvorfor du finder jobbet interessant
  • Hvordan du specifikt lever op til hver enkelt kvalifikation ovenfor – herunder om du har buskørekort til erhvervskørsel
  • Hvad dine fremtidsplaner er det næste år. Skal du ud at rejse, eller har du andre aktiviteter, som ikke kan flyttes?
  • Uddybende om din beskæftigelsessituation: Er du i job (i så fald hvornår bliver du ledig), er du studerende, på dagpenge, pensioneret eller lignende?
  • CV

Spørgsmål bedes sendt til info@hamlettours.com. Ansøgning bedes sendt via linket "Ansøg".


OM VIRKSOMHEDEN
Hamlet Tours laver ikke andet end disse ture. Vi er en lille virksomhed med et godt sammenhold og pt. syv ansatte. Detaljer om turene og virksomheden kan ses på www.hamlettours.com.

Brordrupvej 39, 4621 Gadstrup
www.hamlettours.com
info@hamlettours.com
CVR nr. 30 68 69 50


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.