FLOORCOAT.eu
Odense N

Grafisk marketingkoordinator

Har du mod på en spændende udviklingsrejse som grafisk marketingkoordinator i en mindre familieejet dansk virksomhed med vokseværk og benene på jorden?

FLOORCOAT søger en grafisk marketingkoordinator, der kan bidrage til både vedligeholdelse og udvikling af vores markedsføring - online og offline. I denne rolle vil du skulle drive vores marketingfunktion, hvor du i tæt samarbejde med dine kollegaer på tværs af organisationen vil koordinere og drive marketingaktiviteter på både nationalt og internationalt niveau.

Som grafisk marketingkoordinator vil dine primære ansvarsområder omfatte styring af etiketproduktion, formidling af virksomhedens budskaber gennem visuelle formater i både trykte og digitale medier, udvikling af grafiske elementer, illustrationer og publikationer til både web og print samt også gerne produktion af visuelt materiale i form af billeder og videoer.

Derudover forventes det, at du fungerer som en værdifuld sparringspartner for dine kollegaer og bidrager aktivt med nye idéer og kreativitet.

Dine ansvarsområder vil inkludere:

  • Design af brochurer, produktdatablade og -etiketter, samt SoMe opslag.
  • Overvågning af produktionen af etiketter og emballager, trykte og digitale salgsmaterialer såsom brochurer og diverse POS-materialer m.m.
  • Design og vedligehold af vores hjemmesider.
  • Udvikling af salgsmaterialer i samarbejde med salgsteamet, herunder bl.a. præsentationer og POS- materialer.
  • Kommunikation og koordinering med eksterne samarbejdspartnere.
  • Udførelse af ad hoc-opgaver i marketingafdelingen.

Dine færdigheder omfatter:

  • Du er vant til at arbejde med Adobe-programmer såsom InDesign, Photoshop, Illustrator og meget gerne Premiere Pro.
  • Du har erfaring inden for grafisk design samt en stærk evne til visuel formidling. Du er måske uddannet multimediedesigner med lyst til og erfaring i at arbejde med grafiske opgaver.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med lettere fotografi- og videoopgaver.
  • Du har erfaring med at arbejde med hjemmesidedesign (vi arbejder i WordPress).
  • Du er struktureret og løsningsorienteret med evnen til at arbejde både i en koordinerende og løsningsorienteret rolle.
  • Du trives både med at arbejde med den daglige drift i marketingafdelingen og med udviklingsopgaver.
  • Du evner at bevare roen og fokusere under pres, især når deadlines nærmer sig.
  • Du er serviceminded og i stand til at omsætte kollegaers ideer til visuel praksis.
  • Du har færdigheder i dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt. Det er en fordel, hvis du kan tale og skrive tysk, men dette er ikke afgørende.
  • Du er teamplayer og dygtig til at løse opgaver i positivt samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen.
  • Du er ansvarsbevidst og i stand til at arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder:

En spændende fuldtidsstilling med både ansvar og mulighed for indflydelse samt rigelige chancer for personlig vækst. Du vil blive en del af en mindre dansk virksomhed inden for professionel gulvbehandling i en organisation præget af flad struktur og agilitet, hvor dine kollegaer er dedikerede og passionerede. Vi tilbyder konkurrencedygtig lønpakke baseret på dine kvalifikationer.

Arbejdsstedet er i Odense.

Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din sammen med dit CV via nedenstående ansøgningsknap allerede i dag.

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte kommerciel direktør Henrik Lundby på telefon +45 6644 7648.


Bag om FLOORCOAT

Virksomheden bag FLOORCOAT-brandet blev grundlagt af Henrik Hansborg i 1999 og er en familieejet dansk virksomhed med rødder i godt dansk gulvhåndværk. Virksomheden, der er en del af Hansborg Group Holding ApS, har ca. 20 medarbejdere med hovedsæde i Odense.

Henrik Hansborg, der selv begyndte sin karriere som gulvsliber i 1983, og som i dag er administrerende direktør, har videreført sin store passion for godt håndværk, da han startede sin egen produktion af lakker, olier og plejeprodukter samt konfektionering af slibematerialer på virksomhedens to fabrikker. FLOORCOAT´s produktprogram er således udviklet af gode håndværksmæssige erfaringer og traditioner for professionel behandling af trægulve.

I Danmark bliver FLOORCOAT´s produktprogram af gulvbehandlingsprodukter, slibematerialer, slibemaskiner og værktøj solgt til professionelle gulvslibere via virksomhedens egne 4 engrosbutikker i henholdsvis Århus, Rødovre, Odense og Aalborg. Uden for Danmark bliver produkterne solgt via egne datterselskaber, importører og agenter. FLOORCOAT er i dag den førende leverandør af produkter til kvalitets- og prisbevidste danske gulvslibere og målet de kommende år er at udvikle virksomhedens salg på de internationale markeder.

FLOORCOAT er stolt sponsor af ÅRETS GULVMAND 2024, der arrangeres af Anmeld håndværker.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.