Zócalo
København, Frederiksberg eller Rødovre

Vil du med på vores sunde fastfood-rejse?

Vi søger storsmilende, glade og fleksible talenter til vores restauranter i København. Vi søger fuldtids- og deltids-SMIL.

Følgende stillinger er ledige – venligst skriv, hvilken restaurant du ønsker at blive en del af:

  • Rødovre Centrum: 1 X 30 timer/uge stilling med tilrådighed i dagtimerne, 3 X 12 timer/uge stillinger
  • Fisketorvet: 3 X 12 timer/uge stillinger
  • Nørrebro og Frederiksberg: 3 X 20 timer/uge stillinger med tilrådighed i dagtimerne
  • Tivoli: 1 X fuldtid og 1 X 20 timer/uge stilling

Hos Zócalo kalder vi vores mad for Fresh Happy Mex – ærlig og sund Fast Food lavet fra bunden af nøje udvalgte råvarer. Vi er inspireret af taquerias i det mexicanske Mission District i San Francisco, et område, hvor traditionelt mexicansk køkken møder den friske californiske kulinariske kultur.

Hos Zócalo kan du glæde dig til:

  • Fleksible arbejdstider, hvor du aldrig arbejder senere end til kl. 23.00 (Tivoli 24.00).
  • Et ungt arbejdsmiljø og en rigtig god stemning.
  • Et sundt måltid mad, når du er på arbejde.
  • At arbejde med friske råvarer og lære, hvordan man laver velsmagende mexicansk mad fra bunden.
  • At kunne tage vagter i alle vores restauranter i København.
  • Muligheden for at gøre karriere i en ung virksomhed, hvor kommandovejen er kort.

Vi krydser fingre for, at du:

  • Kan levere en service, der gør, at man har lyst til at komme igen.
  • Elsker at have travlt og stadig kan bevare dit store smil og gode humør.
  • Er fleksibel, stabil og en god kollega.
  • Elsker at lave mad og måske har erfaring med at arbejde i et køkken.
  • Vil være med til at gøre en forskel og udbrede kendskabet til vores sunde og ærlige Fast Food.

Træning påbegyndes i en af vores københavner-restauranter umiddelbart efter ansættelse.

Har vi fanget din opmærksomhed, skal du sende en ansøgning med et vellignende foto via nedenstående ”Ansøg”-knap.

Vi kan ikke vente med at høre fra dig


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.