C-Level Consulting ApS søger for kunde

Indkøbsansvarlig

Teknisk virksomhed i vækst – frontløber i grøn omstilling

Vær med til at skabe dit eget job

I forbindelse med virksomhedens vækst på de internationale markeder – særligt Asien – er der behov for en dedikeret og selvstændig person, der kan være med til at professionalisere indkøbsfunktionen. Du får reference til virksomhedens COO, og du får ansvar for virksomhedens direkte indkøb. Stillingen er både operationel og strategisk bl.a. med fokus på:

  • Sikre optimal daglig operation
  • Arbejde tæt med især service- og projektorganisation
  • Skabe den nødvendige struktur i indkøbsfunktionen
  • Etablere SOP’er for indkøb
  • Opdatere og forhandle leverandøraftaler

I dag varetages indkøb af flere medarbejdere efter behov, og logistik/lager fungerer rimeligt, og virksomhedens ERP-system er Navision. Virksomheden arbejder med hovedlager i Danmark og internationale forbrugslagre tæt på servicemedarbejderne.

Erfaren og sikker hånd søges

Virksomheden er i god udvikling, og den har behov for en erfaren person, som kan strukturere og arbejde selvstændigt i en organisation med udpræget teknisk fokus. Du har derfor din faglige basis i orden via en relevant kommerciel uddannelse, og du har minimum 10 års erfaring med indkøbsområdet. Det kan være i et eller flere af fagområderne, og måske endda med ledererfaring, det vigtigste er, at du motiveres af at hjælpe virksomheden med at tage det vigtige skridt mod en veldrevet indkøbsfunktion.

Virksomheden arbejder næsten udelukkende med internationale kunder og leverandører, så du skal kunne operere problemfrit på engelsk i skrift og tale. Virksomheden anvender Navision og sigter mod konvertering til Business Central de kommende år. Derfor skal du kende til Navision eller IT-systemer i den samme familie af programmer.

Vil du arbejde med tekniske nørder?

Virksomheden er stærkt præget af teknikere, der virkelig brænder for deres produkter. Fagligheden er i højsædet, og lederstilen er direkte og løsningsorienteret. Du får mulighed for at komme med i virksomhedens udvikling inden for dit felt og med din ekspertise – og fordi virksomheden både drifter og udvikler, vil du forventeligt blive involveret i projektindkøb, som er ganske betydelige. Det indirekte indkøb er outsourcet, så du kan fokusere på det direkte indkøb.

Om virksomheden

Virksomheden er en økonomisk solid, danskejet virksomhed, der har små datterselskaber i Europa og Asien. De sidste 10 år har virksomheden, succesfuldt, udviklet og solgt banebrydende teknologi inden for sit segment, og de kommende år byder på en meget synlig satsning i den grønne omstilling. Virksomheden hører hjemme på Fyn.

Yderligere information kan indhentes hos C-Level Consulting, Torben Fox Maule på +45 2517 1127.

Ansøgning samt CV sendes via dette link: Indkøbsansvarlig