FGU Sønderjylland
Haderslev

FGU Sønderjylland, Haderslev søger faglærer

til fagtemaet ”Mad og ernæring”

FGU Sønderjylland søger en engageret og alsidig kok/gastronom til undervisning på fagtemaet "Mad og ernæring". Vi leder efter en person, der kan planlægge og gennemføre helhedsorienteret og praksisrettet undervisning til unge mennesker, som ikke altid følger den traditionelle vej, og som brænder for at gøre en forskel. Du anerkender og arbejder efter, at eleverne er forskellige og dermed har behov for forskellige tilgange til det at lære.

Arbejdsopgaver:

  • Planlægning, udvikling og gennemførelse af undervisning inden for faget "Mad og ernæring"
  • Planlægning og undervisning i teoretiske emner i tilknytning til ”Mad og ernæring”, samt i PASE
  • Produktion af mad til skolens elever og lærere, samt mad med henblik på salg – både sammen med eleverne og en kollega
  • Skabe et inkluderende og praksisnært læringsmiljø, hvor trivsel, læring og fællesskab er i centrum
  • Samarbejde med almenundervisere og vejledere omkring elevernes trivsel og udvikling

De samlede læreplaner og fagbilag for ”Mad og ernæring” kan findes på www.emu.dk/fgu.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet kok/gastronom med relevant erhvervs- og undervisningserfaring eller lyst til at tilegne sig undervisningskompetencer
  • Har et ønske om at undervise målgruppen for FGU (har du erfaring derfra, er det et ekstra plus)
  • Kan arbejde i et team og bidrage til et positivt arbejdsmiljø
  • Er engageret i arbejdet med unge mennesker og deres personlige udvikling.
  • Er åben og nysgerrig ift. eleverne og stærk i relationsarbejdet
  • Er positiv, anerkendende og engageret
  • Du møder eleverne med tillid og tålmodighed. Igennem dit kendskab til mennesker ved du, hvornår du kan stille krav, og hvornår eleven har brug for noget andet

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn, ansættelsesforhold og pensionsordning iht. fællesoverenskomsten mellem Finansministerietog Lærernes Centralorganisation/Overenskomstansattes Centralorganisation (LC/OC – fællesoverenskomst) samt Organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).

Ansøgningsfrist er torsdag den 30. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 11. juni 2024.

Stillingen ønskes besat den 1. august 2024.

Ansøgning, CV og uddannelsespapirer sendes via linket "Ansøg".

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder i Haderslev, Mette Stange på tlf. 5095 5020 eller meta@fgusyd.dk.

Du er velkommen til at komme og besøge skolen efter aftale.


Velkommen til FGU Sønderjylland – ”Nye veje, andre muligheder”
FGU Sønderjyllands mission er at ruste vores elever til fremtiden ved at give dem ikke blot viden, men også kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at træde ind i en ungdomsuddannelse eller finde alternativt meningsfuldt arbejde. Vores mission er at være det springbræt, der gør vores elever klar til at forfølge deres drømme og skabe et liv, der giver mening.
Vores kerneværdier:
Vi lever efter kerneværdierne om meningsfulde læringsfællesskaber, engagement og anerkendelse. Vi tror på, at det er i et støttende og anerkendende miljø, at vores elever opnår deres fulde potentiale. Vi skaber rum for forskelligheder og dyrker et fællesskab, hvor alle føler sig set, hørt og værdsat.
Skoleliv i Haderslev:
Vores afdeling i Haderslev har en levende og dynamisk gruppe på 95 elever. Her skaber vi et inkluderende læringsmiljø, hvor hver enkelt elev har mulighed for at vokse og udvikle sig. Vi tror på at tilbyde "Nye veje, andre muligheder", der passer til vores elevers individuelle behov og ambitioner.

Læs mere om FGU Sønderjylland på www.fgu-sonderjylland.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.