Racoon Rengøring & Ejendomsservice A/S
Rødovre

Er du lige præcis den bogholder, vi går og venter på?

Hos Racoon brænder vi for at gøre tingene anderledes, og på trods af vores 26 år i branchen, opfatter vi os selv som en iværksættervirksomhed. Vi ser os selv som en drømmefabrik, hvor alle har friheden til og muligheder for at udfolde sine vildeste ideer. I vores ’makers place’, bliver der blandt andet eksperimenteret med 3D-print, og i vores nye restaurant har flere kollegaer samarbejdet om at skabe et lydstudie, hvor podcasten ’Dahl i Rødovre’ optages. Vi afholder mange sociale arrangementer og fredagsbarer, og vi stiller fitnessrum m.m. til rådighed. Derfor emmer kontoret af grin, fællesskab og samhørighed.

Om jobbet

Vi søger en fuldtids bogholder til en af vores allervigtigste afdelinger – vores bogholderi. Vi ser bogholderen som den person, som håndterer komplekse regnskabsopgaver og som sikrer, at bogholderiet kører snorlige.

Dine arbejdsopgaver vil således spænde bredt, og der er plads til, at du selv kommer med initiativ og forbedringer.

Følgende er en ikke udtømmende liste over eksempler på, hvad der vil fylde din hverdag hos Racoon:

  • Momsafregninger
  • Skatteafregninger
  • Ekstern kundeservice i form af kundehenvendelser omkring fakturering
  • Finansbehandling (herunder bogføring i e-conomics)
  • Kreditorbehandling (herunder udsendelse af kontoudskrifter)
  • Debitorbehandling (herunder rykkerprocedure)
  • Løn (herunder klargøring, oprettelse og afslutning af medarbejdere og lønindtastning i Dataløn)
  • Ferieafregninger
  • Betalinger i bank samt afstemning af både bankkonti samt finans-, kreditor- og debitorkonti
  • Udarbejdelse af materiale til kollegaer vedrørende kunder og andet datatungt fra vores systemer
  • Løbende håndtering af rekvisitioner vedrørende fakturering af kunder
  • Fakturering af vores kunder på månedlig basis
  • Refusioner (herunder sygedagpengerefusion, barselsrefusion)

Måtte du også kunne håndtere nedenstående er det en absolut fordel:

  • Udarbejdelse af budgetter (herunder likviditetsbudgetter)
  • Udarbejdelse af regnskaber og klargøring til revisor
  • Udarbejdelse af driftsrapporter
  • Deltagelse i møder med bank, revisor o.l.

Er vi et match?

  • Du har flere års bred erfaring fra et job som bogholder
  • Du kan garantere en nøjagtig og rettidig bogføring
  • Du er proaktiv og dygtig til at finde løsninger på eventuelle udfordringer som måtte opstå
  • Du er fleksibel og i stand til at tilpasse dig de ændringer, behov og opgaver, som følger med i at være del af en vækstvirksomhed
  • Du kan ikke lade være med at arbejde top-struktureret med tal og al den data, som knytter sig til bogholderifunktionen

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En afvekslende og spændende hverdag
  • Mulighed for udvikling af både dine faglige og personlige kompetencer
  • En masse skønne kolleger, som brænder for deres job
  • En god fast løn og pension
  • Mobiltelefon og PC
  • Frokostordning, fri afbenyttelse af træningscenter, lækre nyistandsatte lokaler, masser af sociale events m.m.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV via knappen nederst på siden allerede i dag. Vi holder løbende samtaler.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Carina Marhauer på tlf.: 4061 6808.

Se mere på www.racoon.dk eller på vores sociale medier.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.