Delika Food Group A/S
Haderslev

Allround medarbejder søges til Delika Haderslev ApS

Delika Haderslev ApS er en del af Delika Food Group A/S, som er en danskejet fødevarevirksomhed.

Delika Haderslev ApS er koncernens pølsefabrik, hvor der produceres grillpølser, kogepølser og spegepølser.

På fabrikken i Haderslev beskæftiger vi ca. 30 medarbejdere, fordelt i produktion og pakkeri.

Fabrikken er IFS-certificeret. Fødevaresikkerhed og kvalitet er nøgleord hos os.

Stillingen:

Til en nyoprettet stilling søger vi en dygtig allround medarbejder med køligt overblik og kvikke fingre!

Du vil blive en del af et team, der hver dag arbejder med at producere produkter af høj kvalitet. Der er fart over feltet og du skal kunne lide at arbejde i et miljø, hvor ikke 2 dage er ens.

Dine arbejdsopgaver:

  • Primært transport af varer mellem pakkeri og produktion på fabrikken i Haderslev
  • Indgå i de daglige opgaver både i vores moderne pølsemageri samt pakkeri, så du dermed aflaster de øvrige medarbejdere

Personlige egenskaber:

  • Du skal kunne tænke selvstændigt
  • Du skal være fleksibel i din tilgang til arbejdsopgaverne
  • Du skal kunne køre en 3500 kgs varebil med læssebagsmæk
  • Du skal kunne håndtere en palleløfter
  • Du skal have almindeligt kørekort
  • Du er engageret, kvalitetsbevidst og samarbejdsorienteret

Vi tilbyder:

  • En nyoprettet stilling, som du selv kan være med til at forme
  • Et afvekslende job i en god og sund virksomhed med gode kollegaer, hvor smil og godt humør værdsættes.
  • Arbejdstid er i dagtimerne på hverdage.
  • Det forventes, at du kan være fleksibel i perioder, hvor der er behov for det.

Delika Haderslev ApS har adresse på Hirsevej 15 og 22 i Haderslev.

Er det lige dig?

Hvis JA, så skynd dig at sende dit CV via linket "Ansøg". Ansøgninger behandles løbende og vi ansætter, når vi har fundet den rette nye kollega.

Er der spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at ringe til Fabriksmester Axel Straarup på telefon: 27 22 11 95.

Læs mere om Delika Food Group A/S på www.delikafoodgroup.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.