Fonden Huset Mølgaard
Grindsted

2 Pædagoger til Bo- og dagtilbuddet Huset Mølgaard

Da vi er i rivende udvikling, søger vi to Pædagoger til faste stillinger, fra d. 15. maj 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Lidt om vores sted:

Huset Mølgaard er et nyt privat bo-og dagtilbud, som åbnede dørene for de første beboere 1. oktober 2021. D. 01.10.23 flyttede nr. 12 beboe ind, og derfor er alle pladser nu optaget.

Vi er bygget på ideen om, at et godt liv er forskelligt fra person til person, derfor er Huset Mølgaard skabt ud fra principperne om nærvær, tryghed, omsorg, ansvar og udvikling. Vores kerneværdier er anerkendelse, samskabelse og hjemlighed. Dette kommer til udtryk gennem det daglige arbejde med beboerne, kollegaer, pårørende og eksterne samarbejdspartnere.

Målgruppen:

Voksne i alderen 18-99 år med en varierende grad af varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, synshandicap, autismespektrums-forstyrrelse eller lignende. Samt voksne med multiple funktionsnedsættelser eller voksne, hvis funktionsnedsættelse er af en sådan karakter, at de har behov for tæt støtte og pleje i alle døgnets timer, f.eks. personer med svært behandlingskrævende epilepsi.

Udviklende hverdag i et tværfagligt miljø:

Vores 12 beboere har brug for en specialiseret pædagogisk indsats og behov for personlige pleje og omsorg. Vi arbejder tværfagligt og har en medarbejdergruppe med uddannelsesbaggrund som pædagoger, sygeplejersker, SSA, SOSU, fysioterapeuter, ergoterapeuter og handicaphjælpere.

Kompetenceudvikling er vigtigt for os, og vi har derfor stor fokus på at uddanne/efteruddanne vores personale. Personalet er derfor løbende under efteruddannelse i Neuropædagogik, KRAP, LA2 samt diverse andre relevante kurser f.eks. inden for Autismeområdet.

Du får:

  • Mulighed for at efteruddanne dig
  • En arbejdsplads, der arbejder med et anerkendende arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads, hvor vi har beboerne i centrum og altid tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer – vi griner, græder og fester sammen
  • En arbejdsplads hvor medarbejderne brænder for det, de laver og kan være med til at skabe kulturen
  • Supervision
  • Stilling på 30 timer, overvejende aftenvagter, enkelte dagvagter samt hver anden weekend
  • En god pensions-og sundhedsforsikring

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant pædagogisk uddannelse med kendskab til målgruppen
  • Arbejder anerkendende og er en god holdspiller
  • Kan indgå i et tæt samarbejde med pårørende og øvrige eksterne samarbejdspartnere
  • Du har en stabil og professionel tilgang til dit arbejde.

Vil du vide mere:

Er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Charlotte Petersen på 9360 8497 eller daglig leder Pia Madsen på 2571 6787 mandag til fredag i tidsrummet 10.00 til 15.00.

Du kan læse mere om Huset Mølgaard ved at gå ind på vores hjemmeside www.husetmolgaard.dk.

Ansættelsessted:

Storegade 39 Stenderup – Krogager 7200 Grindsted

Tiltrædelse:

15. maj. 2024 eller hurtigst muligt derefter

Ansøgningsfristen er:

Vi søger løbende.

Ansøgningen sendes via QuickApply-knappen "Ansøg". Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.