Workwear Group ApS
Spjald

Paid Media Specialist

Er du klar på nye udfordringer? Vil du være en del af teamet bag Billig-arbejdstøj og Pro-dress, der sælger arbejds- og profiltøj via 10 webshops i 5 lande? Så er du måske vores nye Paid Media Specialist hos Workwear Group i Spjald.

Arbejdsopgaver og kvalifikationer

Den primære opgave som Paid Media Specialist er at skaffe relevant trafik til vores webshops via betalte medier, primært Google og Meta, som er strategisk vigtige kanaler for vores fortsatte vækst. Du vil blive en del af marketing- og webafdelingen på 10 personer. Mere konkret vil dine arbejdsopgaver blandt andet bestå af:

  • Overvågning og optimering af trafik fra paid media, primært Google Ads og Meta
  • Optimering af feeds til paid media
  • Opsætning af kampagner på paid media i samarbejde med kolleger i marketing
  • Strategisk sparring med eksterne partnere, fx bureauer, Google og Meta
  • Samarbejde med bureauer om bl.a. tracking
  • Optimere og udnytte samspillet mellem betalt og organisk trafik
  • Analysere performance data og supportere/rådgive kolleger om optimering
  • Budgetallokering på tværs af lande og webshops, der sikrer maksimal effekt

Vi leder efter en person, der har interesse for performance marketing, men du behøver ikke at være ekspert – bare du har lysten og motivationen til at gribe udfordringerne og lære nyt. Du kan lide at arbejde selvstændigt, men sætter også pris på samarbejde, vidensdeling og at indgå i teams. Derudover forestiller vi os, at du har følgende kvalifikationer:

  • Struktureret og detaljeorienteret, men samtidig kommunikativ og engageret, da du vil få en bred kontaktflade i Workwear Group
  • Resultatorienteret og har en analytisk tilgang til problemstillinger
  • God teknisk forståelse for fx feeds og tracking
  • God til at løse komplekse problemstillinger og nedbryde dem til konkrete opgaver
  • Ekspert-bruger af Excel og erfaring med Google Analytics og PowerBI
  • Erfaring med POAS er et plus, men ikke et krav

Bliv en del af en E-commerce virksomhed med store ambitioner

Når du bliver en del af Workwear Group, bliver du en del af et dedikeret hold, der arbejder ambitiøst for at skabe succes med vores webshops. Faktisk vil vi være Skandinaviens førende virksomhed på digitalt salg af arbejds- og profiltøj til både private og erhverv. Vi arbejder med den nyeste viden inden for E-commerce og performance marketing og vil være på forkanten af best practice.

Vi tilbyder en fleksibel hverdag i et velfungerende arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel er højt prioriteret. Hverdagen krydres med forkælelse fra vores lækre kantine – det gælder både morgenmad og frokost. Madordningen er obligatorisk for alle ansatte og en vigtig del af fællesskabet.

Om Workwear Group

Vi er et dynamisk team på 110 medarbejdere, som er gode til at samarbejde og vidensdele. Humøret er højt og tonen uformel. Vores kunder befinder sig i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og resten af Europa, hvor vi servicerer dem via 10 webshops under navnene Billig-arbejdstøj og Pro-dress.

Som et led i den gode service hele vejen igennem har vi etableret egen tryk- og broderiafdeling samt et fuldautomatiseret robotlager, der sikrer hurtig og præcis håndtering af alle ordrer. Den innovative tilgang og vækst har resulteret i, at virksomheden har fået 8 Gazeller.

Praktisk

Arbejdssted: Ølstrupvej 2A, 6971 Spjald
Løn: Efter kvalifikationer
Arbejdstid: Fuldtid eller deltid
Ansøgningsfrist: 31. maj
Tiltrædelse: Efter aftale

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager Stine Karlsen på telefon 41 66 69 00. Vi behandler ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Ansøg via ansøgningsknappen