Hvidevarehjælpen ApS

Servicetekniker til Østjylland

Hvidevarehjælpen er et lille firma, hvor omgangstonen er uformel. Godt humør og humor er en vigtig del af hverdagen.

Vi har meget travlt og befinder os på bølgen, hvor reparationer og bæredygtighed går hånd i hånd, derfor søger vi endnu en servicetekniker primært til det østjydske.

Hvidevarehjælpen servicerer/reparerer alle former for husholdningsmaskiner fortrinsvis hos private, forhandlere, institutioner og boligselskaber.

Primære arbejdsopgaver:

  • Fejlsøgning samt reparation af hårde hvidevarer
  • Bestilling af reservedele
  • At vejlede/rådgive kunder omkring brug og vedligeholdelse
  • Fakturere kunden for besøget
  • Kunden skal være i centrum, god dialog med kunden, sidst men ikke mindst, så er kundens gode oplevelse af besøget vigtigt for os

Din baggrund:

Du har en uddannelse som elektriker, eller anden el-faglig baggrund, du ved hvordan et måleinstrument bruges, teknisk snilde, hænderne skruet rigtigt på, samt logisk forståelse og vilje til at løse opgaverne. Det er ønskeligt, hvis du har erfaring med reparation af hårde hvidevarer, dog ikke en betingelse. Den daglige dokumentation foregår på Ipad. Her finder du dagens opgaver, og her foretager du ligeledes efterregistrering, når besøget er færdigt. Du er mødestabil, engageret, positiv, præsentabel, har et godt humør og kan snakke med alle.

Du skal have kørekort og ren straffeattest.

Du skal have bopæl i området, da du periodisk kører ud til kunderne fra din egen adresse. Ellers møder du ind på vores kontor/værksted og kører ud herfra. Gode dansk- og engelskkundskaber en fordel.

Vi tilbyder

Hos os får du stor frihed under ansvar, hvor alle besøg/ture er tilrettelagt af vores dygtige ordremodtagere inden for bestemte tidsintervaller. Du får gode og dygtige kolleger, som er klar til at hjælpe dig i gang. God løn med pensionsordning og helbredsordning efter 6 måneders ansættelse.

Ansøgning sendes til Hvidevarehjælpen ApS, Viborgvej 93B, 8450 Hammel, mailadresse: hvidevarehjaelpen@gmail.com.

Ansøgingsfrist: Hurtigst muligt da der vil være løbende samtaler

Spørgsmål kontakt Glenn på 2058 2203 eller Hardy på 2058 2252.