SEA HEALTH & WELFARE
Rødovre

Kontorelev

Skal du med ombord? SEA HEALTH & WELFARE søger en ny kontorelev.

Leder du efter en elevplads, hvor der er højt til loftet, gode kollegaer og spændende opgaver? Så læs videre!

Hos SEA HEALTH & WELFARE leder vi nemlig efter vores nye kontorelev med opstart pr. 1. juni eller 1. september 2024.

Hvem er vi?

Vi er en organisation, som til dagligt arbejder for at skabe godt arbejdsmiljø for de søfarende i den danske handelsflåde. Vi har til huse i Rødovre, ganske tæt på Rødovre Centrum, og vi har 19 engagerede medarbejdere, hvor to holder til i hhv. Rotterdam og Port Said. Vores opgaver spænder bredt og ligeledes gør vores faglighed. Fælles for os alle er, at vi ønsker at sikre et godt arbejdsmiljø og velfærd til de søfarende på de dansk-flagede skibe. Har du lyst til at læse mere om os, så kan du gøre det på www.shw.dk.

Hvad kan vi tilbyde?

Som kontorelev hos os bliver du en del af administrationen, som er en rigtig blæksprutte-funktion. Vi varetager mange forskelligartede opgaver, derfor vil du opleve en hverdag, der er en blanding af faste og rutineprægede opgaver, store og små projekter og en masse forskellige ad hoc-opgaver, hvor der er rig mulighed for at få medansvar og indflydelse på opgaverne.

Vi løber indimellem stærkt, men der er altid plads til grin eller en snak over en kop kaffe eller te. Det gode arbejdsmiljø er en prioritet hos os. Vi har for eksempel frivillig kontortræning mindst 2x10 minutter hver uge, så vi sørger for at holde vores kroppe stærke og vi har en personaleforening, som hver måned planlægger hyggelige og sjove arrangementer for hele kontoret.

Derudover tilbyder vi en 37 timers arbejdsuge inkl. frokost, hvor der er plads til fleksibilitet.

Hvem er du?

Vi leder efter en kontorelev, som er opsøgende, har gåpåmod og er nysgerrig. Du skal have lyst til en alsidig hverdag og skal kunne rumme at have flere bolde i luften på én gang. Derudover har vi brug for en kontorelev, som både har gode samarbejdsevner og med tiden også kan arbejde struktureret og selvstændigt. Du skal kunne kommunikere mundtlig og på skrift på både dansk og engelsk.

Du skal ikke være bange for at kaste dig ud i nye og ukendte opgaver, for hos os løfter vi nemlig i flok.

Og du skal naturligvis opfylde de gældende krav for at kunne påbegynde en kontoruddannelse og derfor have en af følgende eksamener, EUX, HHX, STX/HTX/HF suppleret med 5 ugers grundforløb ved handelsskolen.

Ansøgning

Lyder vi som et interessant sted for dig, så send os din ansøgning, CV samt eksamenspapirer og evt. andre relevante bilag til mail: ansoegning@shw.dk med ”Kontorelev” i emnefeltet.

Bemærk, at vi løbende indkalder til samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat til stillingen. Så tøv ikke med at sende din ansøgning – vi vil se frem til at læse den!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrativ koordinator og elevansvarlig Michelle Hother Løvgreen, mobil +45 3140 5713 eller mail mhl@shw.dk, eller direktør René Andersen, mobil +45 4046 5453, mail ran@shw.dk.

Hos SEA HEALTH & WELFARE opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.