twoday A/S
København V / Nordhavn

Bliv System Administrator i et af landets største IT-konsulenthuse

Ønsker du brede og afvekslende udfordringer? Twoday DK IT Services Infrastruktur-team søger en dygtig og erfaren IT-system administrator. Twoday er et IT-konsulenthus man kender fra det digitale kørekort samt sundhedskort. Vi har både offentlige og private kunder vi leverer IT-løsninger til. Denne stilling vil være inhouse og foregå på tværs af alle vores danske afdelinger, med hovedkontor i København.

Dine opgaver som System Administrator vil være

IT Services Infrastruktur hjælper til på 2. line support, serverdrift, netværksopgaver (koordinering med ekstern partner) etc. Derfor er der opgaver på forskellige teknologier – alt fra små-rettelser til større optimeringsopgaver eller projekter.

Opgaverne involverer dagligt tæt samarbejde med kundens systemejere samt med kollegaer og driftsleverandører.

  • Serveradministration på WMware/Windows
  • Incident håndtering på infrastruktur
  • Microsoft 365 / Azure
  • 2.level support for vores helpdesk
  • Deltage i relevante projekter for forretningen – samt sikre fremdrift, hvor IT-projektet involverer infrastruktur/arkitektur

Vores forventninger til dig – dine kvalifikationer

  • En videregående uddannelse som datamatiker, datatekniker eller tilsvarende
  • Interesse for og evne til at sætte dig ind i både tekniske og forretningsmæssige problemstillinger
  • At du arbejder meget selvstændigt og følger opgaverne til dørs
  • At du er god til at samarbejde med kunder og kolleger
  • Erfaring med arbejde på relationelle databaser
  • Desuden vil det være en fordel at du har erfaring med:
    • VMware vCenter
    • Cohesity Backup
    • Azure + Microsoft 365
    • Atlassian Produkter (Confluence, Jira, Bitbucket)
    • Linux systemer (Ubuntu & CentOS)
    • Microsoft produkter
    • Det vil være en fordel med et godt kendskab til AD, Group Policy, DNS, DHCP, samt gerne erfaring med VM Ware og Powershell scripting.
  • Herudover vil det være en fordel hvis du har erfaring med ITSM, ITIL og TEAM City.

Vi tilbyder følgende

  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Innovativ og dynamisk arbejdsplads i Carlsberg byen (vi flytter til Nordhavn i oktober 2024)
  • Pension, sundhedssikring og gratis fitness
  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage

Dine udviklingsmuligheder

twoday Denmark er ikke som andre virksomheder. Du bliver ikke kun en del af én virksomhed. Du bliver en del af flere business units under twoday Denmark-gruppen, som alle er specialiserede indenfor hver deres IT-område. Alle med unikke styrker, der skaber værdi på tværs af det samlede økosystem og giver gode udviklingsmuligheder for både twoday medarbejdere og kunder, private som offentlige.

Som medarbejder i twoday kan du i høj grad være med til at præge virksomhedens udvikling, såvel som din egen karriere, med kontinuerlig mulighed for at udvikle dine kompetencer. Vi har et dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø, som samtidigt er kendetegnet ved et stærkt fagligt engagement, hvor der tilbydes mange forskellige aktiviteter af både faglig og social karakter. Vi investerer i din udvikling, og du kan selv vælge at investere yderligere! Vi kalder det en verden af muligheder.

En karriere i balance

Vi har respekt for forskellighed og ser det som en styrke. Vi er forskellige som mennesker, og så insisterer vi på work-life balance, så vi kan kombinere en ambitiøs IT-karriere med et liv ved siden af. Når dagen er omme, er menneskerne og vores måde at skabe værdi på – dét, der gør forskellen. For os, for vores kunder og for samfundet. Og vi bliver ved med at dyrke og investere, så vi sammen bidrager til at digitalisere Danmark.

Er du interesseret?

Vil du høre mere om jobbet, så kan du kontakte Talent Acquisition Partner, Xenia Hasselgaard på tlf.: 31 44 92 48, eller pr. mail xenia.hasselgaard@twoday.som

Du behøver ikke bruge tid på at lave en ansøgning, send mig bare dit CV og så kontakter jeg dig til en kort snak.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.