Bo- og Aktivitetsstedet Søholm
Kirke Såby

Bostedet Søholm søger uddannet SSA'er

Har du en passion for at arbejde med voksne med særlige behov? Er du dedikeret, empatisk og har evnen til at skabe et positivt og støttende miljø? Så er du måske vores nye SSA’er!

Søholm er et unikt bosted for udviklingshæmmede borgere tæt ved Hvalsø i naturskønne omgivelser. Vores borgere er i alderen 18 til 70 år og bor i § 85, § 107 og § 108.

Vi søger en uddannet SSA’er på 37 timer, fra 1. august 2024 eller snarest herefter.

Arbejdstiden ligger i tidsrummet 07.30-21.30 alle dage. Vi har et fast rulleskema på 6 uger, hvor der indgår weekendarbejde hver 3. uge.

Du er måske vores nye kollega hvis du:

  • er uddannet SSA, og kan arbejde i teams såvel som selvstændigt
  • har erfaring i at arbejde med mennesker med særlige behov
  • kan sige ja til faglig såvel som personlig udvikling
  • har erfaring i at skabe et struktureret, forudsigeligt og genkendeligt miljø for borgere
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • er løsningsorienteret.

Vi søger en engageret SSA til at arbejde med voksne med forskellige former for specialbehov. Du vil få mulighed for at udvikle dine pædagogiske færdigheder i et inspirerende og støttende miljø, hvor du vil være med til at gøre en forskel i hverdagen for vores beboere.

Som SSA vil du have ansvaret for at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter og tiltag, der understøtter borgernes trivsel og udvikling. Du vil arbejde tæt sammen med et dedikeret team af pædagoger, medarbejdere og andre fagfolk for at skabe et inkluderende og understøttende udviklingsmiljø.

Dine kvalifikationer inkluderer en relevant uddannelse, erfaring med pædagogisk arbejde, samt evnen til at skabe relationer og samarbejde med borgerne, forældre og kollegaer. Har du kendskab til den etiske metode og KRAP er det en fordel men ikke et krav.

Vi tilbyder en spændende stilling i et engageret og dynamisk miljø, hvor du vil have mulighed for at gøre en forskel for vores borgere og bidrage til deres personlige udvikling.

Derudover kan du bl.a. også se frem til:

  • god løn- og pensionsordning
  • sundhedsforsikring
  • en arbejdsplads hvor medarbejderne har medindflydelse

Hvis du er interesseret i at være en del af vores dedikerede team og brænder for at gøre en positiv forskel i borgernes liv, så send os din ansøgning, og dit CV hurtigst muligt til birgitte@soeholm.com. Vi ser frem til at høre fra dig!

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller vil vide mere om hvem vi er, kan du læse mere om os på www.soeholm.com eller henvende dig til teamleder Birgitte Simonsen på mobil 4017 4649 eller mail: birgitte@soeholm.com.