Unibio A/S
Kalundborg, Roskilde

Administrativ supporter med teknisk flair

Kan du læse og opdatere teknisk dokumentation? Er du god til at skabe overblik?

Her får du en unik mulighed for at blive medlem af en innovativ biotekvirksomhed med en gennemprøvet og bæredygtig teknologi på kanten af global ekspansion.

Som administrativ supporter bliver din kerneopgave at gennemgå og arkivere intern dokumentation. Det indebærer blandt andet at observere operatørernes arbejde og beskrive, hvordan de kører processerne.

Vi udvikler fremtidens protein

Unibio har udviklet en bæredygtig fermenteringsteknologi til at producere protein; Uniprotein®. Med metan som fødekilde er vi i stand til at producere næsten uanede mængder af protein og dermed brødføde verdens voksende befolkning.

Gennem brugen af vores teknologi er det muligt at reducere presset på havets økosystemer og reducere udryddelsen af regnskoven.

Velkommen til vores innovationscenter

Vores hovedkvarter ligger i Roskilde tæt på København, og vi har vores innovationscenter og pilotfaciliteter i Kalundborg. Vores innovationscenter har en dobbeltfunktion i virksomheden, da vi skifter mellem teknologiudviklingsprojekter og testproduktion af nye produkter.

I Kalundborg kan du se frem til at blive en del af et ungt team, der hjælper hinanden og værdsætter det gode kollegaskab. Vi er ikke større, end at alle byder ind, hvor der er brug for det. Det giver både et godt samarbejde og en god variation i hverdagen.

Bliv dokumentansvarlig og tovholder på vores QMS

Vores ingeniører har det overordnede ansvar for vores dokumentation, men du får en administrativ og koordinerende rolle i at sikre, at dokumentationen altid er up-to-date. Helt konkret gennemgår og godkender du batchdokumentation for vores anlæg, og du sikrer derved, at vi lever op til de gældende kvalitetsstandarder (GMP+). Vi er i gang med at overgå til et nyt dokumenthåndteringssystem (D4), som du på sigt bliver ansvarlig for. Det betyder blandt andet, at du frigiver dokumenter, når vores ingeniører skal opdatere eller rette procesbeskrivelser.

I takt med, at du lærer anlægget at kende, vil du også selv komme til at stå for mindre rettelser og opdateringer. Vi sørger selvfølgelig for, at du får en grundig introduktion til processen, men der vil løbende komme ændringer, og det er derfor vigtigt, at du trives med at gribe opgaverne, som de kommer.

Yd administrativ support til ledelsesteamet

Udover dine kerneopgaver vil du også i mindre omfang komme til at hjælpe vores ledelsesteam med forefaldende administrative opgaver.

Det kunne fx være at koordinere træning af vores operatører og sørge for, at de har den nødvendige information. Det kunne også være at styre serviceaftaler med vores rengøring eller bestille frokost til vores teamdag.

Godt overblik og teknisk forståelse

Du er struktureret, selvkørende og typen, der kan lide at tage ejerskab og få opgaverne løst. Det er en fordel, hvis du i forvejen har teknisk indsigt og erfaring med dokumenthåndtering i et QMS.

Derudover er vigtigt, at du er nysgerrig, opsøgende og har lyst til at være med ude i processerne, så du kan forstå den dokumentation, der er lavet – og med tiden måske endda gribe potentielle fejl i opløbet.

Du er måske uddannet kontorassistent i en teknisk virksomhed. Det vigtigste er dog, at du:

  • kan læse og forstå teknisk dokumentation
  • er hurtig på tasterne og vant til at arbejde med IT
  • taler og skriver både dansk og engelsk.

Vækstvirksomhed med unik teknologi og spændende pipeline

Vi skalerer hurtigt op, og tingene ændrer sig hele tiden. Vi har kort vej fra tanke til handling, og der mange muligheder for at bidrage og få indflydelse. Du kan se frem til at blive en del af et positivt, uformelt miljø. Vi er stolte af, at vi har opretholdt en iværksætterånd, hvor alle bidrager, hvor det er nødvendigt.

Både på vores hovedkontor i Roskilde og på innovationscentret i Kalundborg tilbyder vi en fleksibel arbejdskultur med en god blanding mellem arbejde og privatliv samt plads til personlig udvikling. Du får mulighed for at påvirke din rolle og planlægningen af dine arbejdsopgaver.

Har du spørgsmål?

Produktionsleder, Allan Vedel Andersen svarer meget gerne på dine spørgsmål på +45 31 66 47 67 eller AVA@unibiogroup.com.

Søg!

Vi afholder løbende samtaler, indtil vi finder den rette kandidat, så send gerne en kort ansøgning og dit CV i dag via ”Ansøg” nedenfor.

Du kan finde mere information om Unibio på www.unibiogroup.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.