Fonden Kanonen
Hinnerup

Når pædagogik bliver til hverdagskunst – faglært pædagog med et hjerte af guld søges til Fonden Kanonen

Bliv en del af holdet på et af Danmarks måske bedste børne- og ungehjem, og bliv klædt fagligt på til arbejdet med udsatte og sårbare børn og unge.

Fonden Kanonen søger en åbensindet pædagog, som har et solidt og tålmodigt fundament, og som er parat til at drage omsorg og vejlede sårbare, traumatiserede unge. Unge som profiterer af en tydelig struktur samt af at blive mødt med et vågent og kærlig mindset.

Fonden Kanonen er et socialpædagogisk opholdssted (SEL § 66 & § 107) med 6 afdelinger, som tilbyder døgnbehandling til børn og unge i alderen 10-23 år. Målgruppen er unge med massive sociale og adfærdsmæssige udfordringer, der ofte har flere anbringelser bag sig.

Hos os mærker de unge vores omsorgsfulde ambitioner på deres vegne. Vores overordnede børnesyn er baseret på en høj grad af medinddragelse. På Kanonen tror vi på, at alle unge har ressourcer og potentiale for udvikling, og at det er vores fornemste opgave som voksne, at understøtte dette potentiale. Vi er fagligt stolte og bestræber os på hele tiden at se "bagom adfærd” - det betyder, at uanset hvilken udtryksform barnet viser, så ser vi udtrykket som en form for mestring og vi tror således på, at alle børn gør det bedste de kan – med de forudsætninger de har – for at håndtere de situationer de står i. Vi ser børn som selvstændige individer med egne holdninger, ønsker og perspektiver på deres liv og hverdag. Vi tror på, at alle børn er eksperter i deres eget liv og har vigtig viden om dem selv - derfor understøtter vi børnenes ret til at blive hørt og inddraget i forhold, der vedrører dem.

Når du bevæger dig rundt hos os, vil du opleve, at der er en varm, tålmodig og gensidig udveksling mellem de unge og medarbejderne - vi er tæt på vores unge i dagligdagen, hvor vi sammen finder frem til at spille de unge gode. Fonden Kanonens daglige kultur afspejles i:

  • At vi forsøger at skabe en hjemlig, hyggelig og familiær ramme i huset, og prioriterer fritidsaktiviteter og aktiviteter hvor vi som professionelle deler noget vi brænder for – fx friluftliv, boldspil, krea m.m.
  • At vores opmærksomhed er rettet mod de unge, og på at danne nære relationer til dem
  • At vi ser skolen som beskyttelsesfaktor – vi arbejder tæt sammen med vores eget specialskoletilbud, Kanonskolen, og hjælper vores unge med at skabe en dagsstruktur, så det er muligt at komme af sted – også selv om skolen måske altid har været en udfordring
  • At vi sætter stor pris på ordentlighed og en faglig og lærende tilgang til konflikter, med afsæt i LA2 og medinddragelse af den unge
  • At vi vægter høj faglighed og et anerkendende arbejdsmiljø - vi elsker både vilde ideer og gode daglige rutiner – samtidig er vi dybt opmærksomme på at forråelse kan forekomme, og at vi skal være særligt opmærksomme på vores sprog og udstråling, samt at vi har et professionelt rum for at følge op – og at fejl og læring af fejl er vores udviklingsrum

Vores pædagogisk-didaktiske værktøjskasse er bred med nedslag i LA2, low arousal-tilgang, mentalisering, miljøterapi, kognitiv adfærdsterapi m.m. Se et uddrag fra Fonden Kanonens hverdag her: https://vimeo.com/768953089.

Kære kommende kollega – vi har brug for din faglighed! Vi søger en fagligt velfunderet og didaktisk tydelig pædagog. En nysgerrig ildsjæl med udviklingslyst samt fagligt og professionelt engagement - som har lyst til at gøre en forskel for udsatte unge. Som person står du solidt på egne ben, er ikke bange for tydelig - men kærlig - rammesætning, og dit udgangspunkt er nysgerrighed, når konflikter skal optrevles.

Vi lægger vægt på, at du brænder for tværfagligt samarbejde, at du er parat til at udvikle dig som menneske, er stabil, engageret og tydelig i dit nærvær.

Vi vil gerne høre et par eksempler på:

  • Hvordan du vil bringe din faglighed/personlighed i spil sammen med de unge som har modstand, lavt selvværd og som projicerer emotioner som vrede, angst, afmagt?
  • Hvordan du reflekterer over, og forklarer, dine faglige valg?
  • Hvad du sætter pris på hos dine kolleger, og hvad du håber at kunne bidrage med hos os?

Yderligere oplysninger eller svar på spørgsmål kan fås ved henvendelse til:
Afdelingsleder Hannah
Tlf: 2611 3049
Mail: hdl@kanonen.dk

Løbende ansøgningsfrist.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.