Green Instruments A/S
Brønderslev
Varberg Management ApS søger for Green Instruments A/S

Sales Manager Aftermarket

GREEN INSTRUMENTS A/S er en international miljøteknologisk virksomhed, der udvikler, fremstiller og sælger måleudstyr til gas og emissionsmåling til det internationale maritime marked, hvor virksomheden global markedsleder indenfor sit felt. Som en stærk global, innovativ og miljøteknologisk virksomhed befinder GREEN INSTRUMENTS sig derfor i en niche med et betydeligt vækstpotentiale.

Green Instruments A/S er beliggende i erhvervsparken i Brønderslev, tæt ved motorvejen. De bor i nyt og moderne domicil og har herudover datterselskaber i hhv. USA og Singapore. For yderligere information om Green Instruments A/S se www.greeninstruments.com.

GREEN INSTRUMENTS udvikler og forbedrer konstant den eksisterende produktportefølje og bruger samtidig mange ressourcer på udvikling af nye og innovative løsninger og produkter indenfor måling og kontrol af gasser og emissioner. På OEM-markedet gennemføres produktudvikling og projektgennemførelse med udgangspunkt i kundernes individuelle ønsker og behov og i tæt samarbejde med virksomhedens leverandører. Virksomhedens eksportandel er ca. 95 %.

Virksomheden ønsker at styrke fokus på aftermarket salg og vil således styrke salgsteamet med en ny kollega til en nyoprettet stilling.

Vil du gøre verden GRØN?

Kan du eksekvere salg overfor redere i Europa?

Så kom med på rejsen som SALES MANAGER – AFTERMARKET og bliv en del af ”Team Green”

Europa • High End Måleudstyr • Fokus på Green Tech

Din rolle i Team Green:

Med reference til virksomhedens After Market Director får du en betydelig og meget selvstændig rolle i virksomheden. Stillingen er nyoprettet, da vi ønsker at have en fokuseret indsats på aftermarket sales. Som Sales Manager skal du varetage kontakten til Green Instrument A/S’ væsentligste kunder for salg af reservedele og serviceydelser, og som hovedsagelig er skibsredere i Europa. Vi kender dem og har dem i databasen, ligesom vi sælger til dem allerede i dag. Dine evner indenfor salg gør, at du evner at bearbejde kunden mere strategisk, komme tættere på kunden, trænge dybere og bredere ind.

Du indgår i Team Green og vil få stor sparring og support fra dine kolleger i organisationen. Dit daglige arbejdssted vil være hos os i Brønderslev, og den forventede rejseaktivitet vil ligge i niveauet omkring 60 dage om året.

Din baggrund:

Du sidder i dag formodentlig i en lignende stilling i en virksomhed, som beskæftiger sig med eksport indenfor teknologi, elektronik eller måleinstrumenter. Din baggrund er vi åben overfor, dog ser vi gerne, at du har erfaring med teknisk salg på eksportmarkederne.

Du taler og skriver dansk flydende, og du begår dig ubesværet på engelsk i såvel tale som skrift. Du er habil bruger af IT. Hos Green Instruments anvendes BC samt Office365.

Du som person:

  • er en tillidsvækkende og relationsskabende sælger med en ekstrovert personlighed.
  • er struktureret i dit arbejde og sætter en ære i at overholde aftalte planer og deadlines.
  • har stærke kommunikative kompetencer og tager hellere telefonen fremfor at sende en mail.
  • kan skabe motivation hos kunder og samarbejdspartnere, såvel internt som eksternt.
  • evner at bygge nye relationer og samarbejdspartnere op og har forståelse for andre kulturer således, at relationerne bliver langsigtede.
  • er positiv og forstår at bidrage til en holdkultur, og du kommunikerer direkte og let forståeligt.
  • arbejder systematisk og udviklingsorienteret.
  • og så er du den kollega vi ikke kan eller vil undvære.

Vi tilbyder:

En spændende og udfordrende hverdag i en veletableret og meget internationalt vækstorienteret Green Tech virksomhed, hvor du får selvstændigt ansvar. Virksomheden er kendetegnet ved et højt engagement, high-class produkter, stor fokus på udvikling samt at gribe de markedsmæssige muligheder der opstår. Vi er uformelle, har en kultur med humor, et fladt hierarki i organisationen og vi er gode til at spille bold med hinanden om muligheder.

Kom og bliv Team Greens næste spiller på holdet:

Ser du dig selv i profilen og vil du gerne med på rejsen, så send dit CV som Word eller PDF-fil mærket ”GRE-AFM” (SKAL angives i referencefeltet) til job@varbergmanagement.dk.

Vi vil gerne ha’ dig ombord snarest muligt, men er du værd at vente på, så gør vi også det.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Varberg Management ApS, Jan Varberg på + 45 5151 5422.