Sintex a/s
Hobro

Quality Engineer

Har du styr på detaljerne, og de tekniske evner til at sikre at vores produkter lever op til vores kunder høje kvalitetskrav? Så er det dig, vi har brug for!

Lidt om os

Sintex er en mellemstor, selvstændig virksomhed beliggende i Hobro, og er et datterselskab i Grundfos koncernen. Vi har stort set alt under eget tag – udvikling, salg, produktion – og det gør, at der kan være kort fra ide til handling.

Du bliver en del af en innovativ virksomhed, hvor vores fremtid i høj grad ligger indenfor komponenter til den grønne omstilling, fx vindmøller, effektive elmotorer og elbiler. Vores størrelse gør, at vi ret hurtigt kan gennemføre de forbedringer, som vi sammen finder nødvendige. Samtidig har vi Grundfos i ryggen, så vi står ikke alene.

- fortæller Adm. Direktør Thomas Sørensen

Hos Sintex er vi ”nørder” indenfor vores område…og det er vi stolte af! Vores specialister besidder ekspertviden som kun få andre i verden, og vi forsøger hele tiden at skubbe grænserne for hvad der er muligt.

Vi har en positiv og uformel omgangstone, hvor vi sætter pris på højt humør og smil i hverdagen. Vores organisation er flad, og alle uanset titel står klar til at hjælpe deres kolleger. Det gode arbejdsmiljø er alfa og omega, og vi har derfor blandt andet stort fokus på work-life balance, hvor der er mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde.

Om jobbet

Som Quality Engineer hos Sintex vil du blive en del af et team på 6, og referer til vores PTQ Manager. Vi er i tæt samarbejde med vores kunder, og har stort fokus på at pleje den relation, og opnå en høj kundetilfredshed. Du vil få ansvaret for at sikre, at vores kunders kvalitetskrav opfyldes og monitoreres, samt at kundereklamationer behandles effektivt. Dette er kun muligt at opnå, ved at arbejde tæt sammen med vores produktion og resten af organisationen.

Eksempler på opgaver kan blandt andet være:

  • Kvalitetsopgaver i kundeprojekter – kontrolplaner, måleopstillinger, MSA mv.
  • Interne-, kunde- og leverandøraudits
  • Behandling af kundereklamationer
  • PPAP- og VPC-dokumentation
  • PFMEA
  • Superbruger af CAQ systemet QDA
  • Afholde kvalitetstræningsseancer for operatører
  • Ledelsessystem opdatering og vedligeholdelse

Om dig

Du får energi af at have en stor berøringsflade, og formår at skabe gode relationer på tværs af organisationen. Du er uddannet tekniker eller ingeniør, og har 3-5 års erfaring fra en lignede stilling, således, at du har fundamentet på plads. Din tilgang til arbejdet er systematisk, struktureret og datadrevet, og du har erfaring med at arbejde med kvalitetsstyringssystemer som QDA eller tilsvarende, og ser generelt it systemer som en oplagt mulighed for at optimere arbejdsgange. Endelig forventer vi, at du kan kommunikere på både dansk og engelsk.

Yderligere information


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PTQ Manager Jan Marcussen på tlf. 23730424.

Vi indkalder løbende til samtaler, så hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag til personale@sintex.com. Noter ”Quality Engineer” i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig